De seneste seks år har danske landmænd tabt 7,8 milliarder kroner på finansmarkederne.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Avisen har foretaget beregningerne på baggrund af tal fra Videncentret for Landbrug.
Beregningerne viser, at en gennemsnitlig heltidsbedrift har tabt 648.000 kroner på kurstab.
Det er særligt fastrenteswaps samt valutalån i især schweizerfranc, der har udløst tabene.
Kurstabene var størst i 2008 - 3,6 milliarder kroner - og i 2010 - 2,2 milliarder kroner.
Landmænd optog lån i schweizerfranc, da den schweiziske rente i en lang periode havde ligget omkring 2 procentpoint under den danske - der var altså penge at spare.
Tidligere Nationalbankdirektør Nils Bernstein har kaldt lån i schweizerfranc for "ren spekulation", og i forbindelse med finanskrisen viste det sig også, at det ikke var så god en forretning, da renten steg betragteligt.
I Rangvid-rapporten om årsagerne til finanskrisen nævnes renteswaps.
Renteswaps er indgået i et forsøg på at låse sin rente fast og dermed sikre sig mod rentestigninger. Men også her er der tale om et væddemål, som kan ende med at gøre et lån dyrere.
Klaus Kaiser, økonomisk chef, Videncentret for Landbrug, siger til Jyllands-Posten:
- Når vi i dag ser tilbage, må vi bare konstatere, at hverken landmændene eller deres rådgivere i bankerne og landboforeningerne til fulde forstod den kompleksitet og risiko, der er indbygget i renteswaps. De fleste er i dag lukket ned eller neutraliseret med modgående forretninger, og det har været en proces, der har kostet erhvervet dyrt.
