Forskerne er klar til at finde fremtidens power-planter, som både skal kunne levere fødevarer og biomasse nok til at kunne bruges som biobrændstof.

Danske forskere har udviklet metoder til at finde og forædle planter, der kan levere både biomasse og føde på én gang. Det skriver videnskab.dk.

- Ingen har lavet den slags forskning før. Så vi ved ikke, om vi skal dyrke planterne på samme måde, som allerede bliver gjort i dag, eller om vi skal bruge en anden form for gødning eller dyrkningsmetode for at fremme de egenskaber, som vil gøre planterne egnede til både føde og biomasse, forklarer professor Claus Felby fra Københavns Universitet til videnskab.dk.

Biomassen kan fordobles

I dag er der forskel på, hvilken afgrøde man vælger, alt efter om det er mad eller brændstof, der skal hentes ud af markerne. Men forskerne mener altså at have fundet frem til potentielle planter, der kan forene de to behov i samme afgrøde.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har sådan set teknologien klar, men vi mangler at finde frem til de planter, der kan gøre det muligt at forsyne 10 milliarder mennesker med mad og energi i fremtiden. Hvis vi kan finde sorter, der både har mange kerner til mad og meget biologisk affald, kan vi - uden at ændre meget i landbruget - forøge biomassen med 50-100 procent, siger Claus Feldby til videnskab.dk.

15 hvedesorter er testet

De planter, som er bedst egnede til biobrændstof, er ifølge videnskab.dk dem med mange blade. Når en plante skal nedbrydes, tilsættes enzymer. Blade er lettere at nedbryde end stængler og kræver derfor både mindre energi og færre enzymer.

Forskerne er på nuværende tidspunkt i gang med at forædle sorter, screene mutanter og opstille forsøg på markerne. I første omgang har de testet 15 hvedesorter, som viste potentiale under robot-analyse. Alle sorter blev plantet tre forskellige steder og blev dyrket med tre forskellige niveauer af gødning.

De 45 prøver blev derefter sendt på besøg hos robotten. Udover at se på, hvilke egenskaber der kom ud af de forskellige gødningsniveauer, var et vigtigt mål også at vurdere andre parametre: Hvor nemt det er at findele plantematerialet, hvor stort varmetryk det skal udsætte for, og hvilke enzymer, der bedst sætter gang i nedbrydningen på den mest økonomiske måde.

Ud fra de ovennævnte parametre opbygges en database over plantemateriale, og hvordan det skal behandles.