Den danske vinter har i år været alt andet end vinterlige.

Men mens mange danskere glæder sig over at slippe for at fryse og kan køre på arbejde uden risiko for sneglatte veje, så er de ansatte på de danske maskinstationer knap så tilfredse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De bliver betalt for at rydde sne og salte veje, men det har der ikke været brug for.

- For mit eget vedkommende står jeg op hver nat klokken 2.30 når de lover sne. Det er selvfølgelig rart at sove længe, men til gengæld trist at vi ikke kan komme ud og bruge vores materiel, siger formanden for de sjællandske maskinstationer, Birger Niemann, til DR Sjælland.

Især landbrugets maskinstationer er hård ramt, fortæller Birger Niemann.

- Det gælder både kørsel for kommunerne samt leverancerne til halmvarmeværkerne, der er ramt. På grund af den lune vinter aftager værkerne slet ikke de mængder, vi er vant til. Det betyder, at al den halm, vi har presset og gjort klar til vinteren, ikke bliver afsat.

Ifølge DMI blev december 2013 den andenvarmeste julemåned nogensinde. Den varmeste var i 2006 og på tedjepladsen skal vi tilbage til 1934.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Temperaturen i 2013 var på 5,3 grader celsius.

- Det er hele 3,7 grader celsius over normalen beregnet for perioden 1961-90 (1,6 grader celsius), og 3,1 grader celsius varmere end den seneste 10-års-dekadeværdi på 2,2 grader celsius beregnet på perioden 2001-10, siger DMI's seniorklimatolog John Cappelen i en pressemeddelelse.