Samsø Landboforenings rådgivningsdel og LMO har indledt fusions-forhandlinger. Hvis forhandlingerne vedtages på Samsø Landboforenings generalforsamling 18. december og af bestyrelserne i ejerforeningerne bag LMO, forventes fusionen at være en realitet fra årsskiftet.

Planen er, at Samsø Landboforenings kontor på Samsø opretholdes ud fra ønsket om en styrkelse af rådgivningen på Samsø, men også ud fra den betragtning, at et samarbejde med LMO bedst kan sikre, at der kan opretholdes en afdeling på Samsø med lokale arbejdsplader, og med service i nær kontakt med kontorets brugere. Samsø Landboforening vil fortsætte uændret som selvstændig landboforening, og ejendommen på Museumsvej vil fortsat være ejet af landboforeningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har i mange år haft et rigtigt godt samarbejde med det tidligere LRØ, nu LMO. Derfor er fusionstankerne en naturlig udvikling for os - også i forbindelse med at vores centerleder er på vej på pension og gerne vil have mere tid til sin gård, siger formand for Samsø Landboforening, Henrik Øster.

- Samsø Landboforening passer godt sammen med LMO. Vi samarbejder i forvejen på svin og kvæg samt på kunder, som ikke er landmænd, for eksempel fra detailhandlen. Vi tror, vi kan udvide engagementet på en lang række områder, deriblandt jura, byggeri, ledelse og driftsøkonomi, siger formand for LMO, Steen Vindum.

Han bakkes op af administrerende direktør Jan Winther, LMO, som siger:

Samsø Landboforening dækker Samsø og Tunø. Foreningen har seks ansatte og 87 medlemmer men laver også regnskab og skat for kunder fra byerhverv og organisationer.