Med ”Study 2020” spørger Kemper, om der i år 2020 er et 20-rækket majsskærebord foran finsnitteren. Kemper forventer, at få svaret på Agritechnica, hvor virksomheden som den første i verden præsenterer et 20 rækket majsskærebord, som ifølge virksomheden i år har kørt lovende test i majsen.

- Vi har ikke kun kigget på øget skærebords-bredde, funktionalitet og vægt i det nye skærebord, men også på logistiske forhold ved køresiloer, fortæller salgschef Georg Wigger, Kemper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at man i dag ikke umiddelbart vil gå op i større arbejdsbredder på finsnitter, men eftersom de selvkørende finsnittere bliver stærkere og stærkere, vil der på et tidspunkt blive brug for endnu større majsskæreborde.

Transporteres efter finsnitteren

Georg Wigger kan desuden oplyse, at ret teknisk set har det ikke været så svært at lave det 20 rækkede skærebord.

- De små tallerknerne i Kemper-borde opbygningen gør det let at udbygge skærebords-bredden yderligere, fortæller han.

Men skærebordet kan ikke foldes så meget sammen, at det kan transporteres foran finsnitteren under transport, og det er derfor nødvendigt at montere det efter finsnitteren ved flytning mellem majsmarker.

- Om kunderne overhovedet kan bruge det og mange andre spørgsmål omkring dette kæmpe skærebord håber vi, at kan få belyst under Agritechnica, hvor vi glæder os til at møde alle vores kunder fra store dele af Europa, fortæller Georg Wigger.