Claas præsenterer trinløs transmission i Arion-serien, og til Agritechnica vil Claas være trinløs fra 140 til 530 hestekræfter.

Maskinbladet, Tyskland

Claas viser på Agritechnica deres egen trinløse transmission i Arion-serien, som får tilnavnet Cmatic. Arion-serien dækker over firecylindrede motorer i Arion 500-serien og sekscylindrede motorer i Arion 600-serien. Serien strækker sig fra 145 til 184 hestekræfter over både de fire- og sekscylindrede motorer over i alt syv modeller.Traktoren er stort set identisk med de modeller, der blev præsenteret sidste år i Arion-serien, hvor transmissionen er den velkendte Hexa-shift med fire gruppegear og seks powershiftgear i hver gruppe. Hexa-shift transmissionen kan stadig købes i Arion-serien sideløbende med de nye trinløse Cmatic modeller.

Kendt styring

Transmissionen har fået navnet EQ200, og for chaufføren styres den på præcis samme måde, som den trinløse transmission styres i Axion 900-serien.Traktoren køres trinløst fra 0,1 til 50 kilometer i timen, som dog er begrænset til 40 kilometer i timen i Danmark, og topfart opnås ved 1.500 motoromdrejninger i minuttet. Der er tre køreområder, hvor chaufføren kan skifte mellem forudindstillede hastigheder. Transmissionen kan køres enten fra kørepedal eller fra Cmotions håndtaget på højre armlæn. Et armlæn der er kendt fra Axion 800 og 900.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Egen transmission

Transmissionen er udviklet og bygget af Claas i den tyske by Paderborn, hvor Claas producerer en række delkomponenter til både deres egne produkter, men også til andre producenter af både landbrugsmaskiner samt til generel industri.- Vi har hidtil benyttet trinløse transmissioner fra ZF i vores traktorprogram - og det bliver vi naturligvis ved med i de øvrige traktorserier, men i Arion-serien har vi valgt at udvikle vores egen, fortæller Jan-Willem Verhorst, produktmanager på den nye trinløse EQ200 transmission og fortsætter:- Grunden til selv at udvikle transmissionen er, at markedet ikke har budt på en transmission, som vi har ønsket os til serien, og efter fem års udvikling og test er transmissionen nu klar. Claas bibeholder trinløse ZF-transmissioner i Xerion og 900-serien, da Claas i øjeblikket ikke ser grund til selv at udvikle en transmission over 200 hestekræfter.- Det samme gør sig gældende på Agritechnica, hvor Claas præsenterer den nye Axion 800-serie med trinløs Cmatic transmission fra tyske ZF, konstaterer Jan-Willem Verhorst.

Men hvordan virker den nye gearkasse? Klik HER og læs om EQ200 fra Claas.