Ganske vist står byggeriet endnu ikke helt færdigt, men han allerede haft glæde af korngraven og transportanlægget ved årets høst.

Korngraven rummer 45 kubikmeter, svarende til 35 ton, og selv om det egentlig ikke er nødvendigt at have korngraven indendørs, så har Frede Riisberg prioriteret denne løsning i forbindelse med byggeriet af planlageret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med tanke på de seneste års våde høst er det rart, at korngraven befinder sig inde i lageret. Lastbilerne kan bare bakke hen til porten og læsse af i tørvejr, fortæller han.

Tidligere blev proteinfoderet blæst ind, men med det nye transportanlæg kan han få et helt træk læsset af i korngraven, hvorefter det transporteres ind i de respektive siloer.

- Jeg sparer udgiften til indblæsning og kan modtage store mængder på én gang ved at have plads til fire hele træk. Hvis der for eksempel ligger en skibsladning foder, kan man på den måde være heldig at gøre et godt køb, forklarer Frede Riisberg.

Han har to ældre gastætte siloer, men har i forbindelse med byggeriet sat to nye gastætte siloer fra Tunetanken op til proteinfoder.

Stor kapacitet

Frede Risbergs bedrift, Guldbjerggaard, ligger ved Lemming lige nord for Silkeborg, og her producerer han årligt 9.700 slagtesvin fra fem til 100 kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over korn fra sine egne 170 hektar, køber han også korn ind direkte fra sine landmandskolleger, hvilket stiller store krav til lagerkapacitet og korntransport.

Transportsystemet er ifølge Frede Riisberg valgt ud fra ønsket om en stor kapacitet og en god kvalitet. Og det har i årets høst fungeret upåklageligt, lyder hans vurdering.Kapaciteten på anlægget, som er fra Løkkes Maskinfabrik, ligger på 100 ton i timen. - Egentlig havde jeg ikke tænkt at købe et så stort anlæg. 60 ton havde været nok, men merudgiften til de 100 ton var ikke så stor, og der er ikke så mange leverandører, der har så store anlæg som det, Løkkes Maskinfabrik laver, siger Frede Riisberg.Transportanlægget består af et A-, B- og et C-bånd.Når korngraven tømmes, føres kornet op til det faste A-bånd. B-båndet kan forskydes på langs af lageret, mens C-båndet kan køre på tværs af lageret.C-båndet har desuden forbindelse til de fire gastætte siloer.PC-styringFrede Riisberg kan så vælge, om han vil have foderet ind i en af siloerne eller om det skal hen på en bestemt plads i planlageret, der rummer op til 1.000 ton.Styringen af fodertransporten er lagt i hænderne på en PC, som Frede Riisberg også kan styre via internettet.Der er følere i toppen af siloerne, som stopper påfyldningen automatisk, hvis styringen skulle svigte.Planlageret er opbygget med tre langsgående skillevægge og en tværgående bræddevæg.For hver 1,20 meter er der et hul i betondækket, hvor stolperne til skillevæggene sættes ned, Det giver mange muligheder for at indrette planlageret efter svingende behov. - Det kan indrettes med op til otte rum, men jeg kan også vælge ét stort rum bare ved at flytte stolper og skillevægge, forklarer Frede Riisberg.Gulvet er bygget med kørefaste plader og blæserkanalen er nedsænket, så at Frede Riisberg kan køre i hele bygningens længde. Det betyder, at han også kan bruge planlageret til andre formål som for eksempel vinteropbevaring af gyllevogn og mejetærsker.Fortørring af kornHvis han vil sælge ud af sit lager, kan han læsse kornet ned i korngraven, hvor det så kan fyldes på en lastbil.Lageret kan også bruges til fortørring af korn til de gastætte siloer. Det betyder, at Frede Riisberg kan høste korn med en fugtighedsprocent på 23 til 24 procent, og så tørre det ned til 21 procent, hvor det så kan lægges i gastæt silo.Det giver en fleksibilitet i forhold til høsttidspunktet.Selv om tiderne ikke er så gunstige for landbruget, regner Frede Riisberg med, at den store kapacitet til proteinfoderet vil være medvirkende til at betale for både bygning, korngrav og transportanlæg.Men også nedgangen i byggeriet som helhed spiller ind i valget af byggetidspunktet.