På Kronogården i Stora Aby uden for Målilla i Sverige dyrker familien Axelsson kartofler i stor skala. Peter Rosenlund er bestyrer af gården og var med til at vælge Kronogårdens nye sprøjte for tre sæsoner tilbage.

- Vi havde tidligere en Hardi Commander. Da tiden var kommet til at udskifte den, ønskede vi det bedste på markedet, siger Peter Rosenlund

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med sine 25 år på markedet er Hardi Twin en kendt teknologi, og Peter Rosenlund og hans kolleger på gården havde en masse spørgsmål, de ville have svar på, inden de besluttede sig for en ny sprøjte.

- Vi har kigget på Twin-systemet stort set siden, det kom frem, og mange af vores kolleger og venner har talt meget positivt om det. Derudover er det et godt system, hvis du dyrker kartofler og jordbær, som vi hovedsagligt gør. Samtidigt har vi set, at planteavlere på Øland fravalgte Twin systemet, på trods af at det blæser mere der. Valget var derfor ikke en selvfølgelighed, siger bestyreren.

Sparer overarbejde

Den samlede regning for familien Axelssons Hardi Commander Twin Force 4400i var et stykke under en million kroner. Afskrivningsperioden blev fastlagt til 10 år med et årligt forbrug på 250 timer. Det betyder 252 kroner pr. time i omkostninger for maskinen. En Hardi Commander uden Twin havde kostet omkring 140.000 kroner mindre, og omkostningerne pr. time var faldet til 196 kroner pr. time.

- Da vi købte sprøjten, beregnede vi, at de ekstra omkostninger ville være betalt efter to til tre år. En stor besparelse har været, at vi ikke har overarbejde, men at sprøjtetiden er blevet reduceret betydeligt, siger Peter Rosenlund. Videresalgsværdien af maskinen har ikke spillet nogen rolle i valget for familien Axelsson. Sprøjten skal tjene på Kronogården, indtil den ikke kan længere.

- Det vigtigste argument for at vælge modellen var, at den reducerede afdrift passer godt til vores miljøprofil. Vi ønsker at kunne være stolte af det, vi producerer, opnå vores estimater, og så har vi sat os det mål at bruge færre plantebeskyttelsesmidler, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere sprøjtetimer

Efter tre sæsoner og i alt 7.657 hektar brugtes i gennemsnit 165 liter plantebeskyttelsesmiddel per hektar. Glyphosat-behandlinger har betydet, at væskemængden er reduceret til 80 liter per hektar - med fire liter præparat og ingen befugtningsmidler. Specielt er væskemængden for jordbær blevet reduceret markant.

- Vi bruger mindre vand nu, fordi vi blæser plantebeskyttelsesmidlet direkte ind i planten. Samtidig gør Twin-systemet det muligt at få en høj afsætning på undersiden af bladene, hvilket er vigtigt, når man sprøjter mod meldug, forklarer Peter Rosenlund.

Forskellen i vindfølsomheden betyder, at antallet af tilgængelige sprøjtetimer er steget.

- Selvom det blæser, og blæser meget, så vover du dig ud at sprøjte. Det ville vi ikke gøre med den gamle sprøjte. Hertil kommer, at vi ikke sprøjter midt på dagen længere. Med vores gamle sprøjte, havde vi konstant brug for at sprøjte, når vejret var til det. Vi har sparet rigtig mange penge på mindre overtid, siger han.

Færre plantebeskyttelsesmidler

Peter Rosenlund fortæller, at gårdens politik og ambitioner har været at undvære 90 procent af den anbefalede dosis af plantebeskyttelsesmiddel, men med Commander Twin er plantemidlet blevet yderligere reduceret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi reducerer vores budget for plantebeskyttelsesmidler med et par procent hvert år, siger han.

Ud over fordelene ved luftassistancen mener han, at sprøjtens funktion, AutoFill, også bidrager til reduktion i brugen af midler. Et vigtigt argument for Twin-teknologien er, at mængden af væske kan reduceres drastisk, og derved kan mange penge spares på grund af, at man bruger mindre tid på vejen og har færre påfyldninger. Bestyreren fortæller dog, at der er gode påfyldningsmuligheder, men at det selvfølgeligt er rart at bruge mindre tid på påfyldning.

Nem service

Peter Rosenlund er meget tilfreds med den service, der er ydet i forbindelse med købet samt den service og viden, som deres lokale Hardi service-partner har givet.

- Kalmar Lantman har været der hundrede procent, og det var også en forudsætning, at vi ville kunne få god service for igen at købe en Hardi-sprøjte, siger han.

Det var let at komme i gang med sprøjten, og Peter Rosenlund finder instruktioner og symboler klare og præcise. Der gik heller ikke lang tid, før han ikke behøvede at bruge instruktionsbogen til sprøjten. Det tog dog lidt tid at lære, hvordan Twin-systemet kunne bruges optimalt - men han ville ikke undvære det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det første år var vi lidt forsigtige med at bruge for meget luft, men så fik vi en Hardi servicemand ud for at træne os. Han lavede en test med vandfølsomt papir, og der fik vi en overraskelse. Luften betyder rigtig meget. For eksempel var det meget bedre dækning på ukrudtsbekæmpelse i stub, når vi målrettede luften 30 procent bagud i forhold til lige ned. Bladene snurrede rundt og blev dækket hele vejen rundt, siger Peter Rosenlund.

Hardi Commander Twin Force

Model: 4400i

Tankstørrelse: fra egen erfaring, 4.750 l

Skylletank: 500 l

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bombredde: 24 meter i 13 sektioner

Totalvægt med tom tank: 5.000 kg

Venderadius: 6,20 m

Total længde: 7,80 m

Sporvidde: 1,5 - 2,25 m

Artiklen fortsætter efter annoncen

Controller: HC 6500