Grene A/S har købt en stor del af reservedelslageret til maskiner fra den konkursramte maskinfabrik Fiona. Resten af lageret vil blive solgt på auktion.

Det oplyser Karsten Madsen fra auktionsfirmaet KJ Auktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er netop nu i gang med at pakke delene og sende dem til Grene, siger han og tilføjer:

- Resten af reservedelslagret vil blive splittet op i mindre partier, som passer til den enkelte maskine, og de kan slutbrugeren så byde på ved den sidste auktion, fortæller Karsten Madsen.

Lageret, som Grene har købt, er så omfattende, at det ifølge Karsten Madsen vil strække i mindst fem år.

Maskiner og varelager fra den konkursramte maskinfabrik Fiona har allerede været under hammeren i to omgange, mens den tredje auktion skal afholdes den 28. september.