Basiskursus i Biavl udbydes af Dalum Landbrugsskole i et samarbejde med NaturErhvervstyrelsen og gennemføres for anden gang her til efteråret.

Kurset holdes over to weekender, første del i weekenden 9. og 10. november 2013, og anden del holdes i weekenden 11. og 12. januar 2014.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er lykkedes for os at få de samme dygtige undervisere som ved det første kursus - suppleret med en enkelt ny - til at undervise på det næste kursus også, så det faglige indhold er på plads, idet alle underviserne er faglige ressource-personer på hver deres felt, fortæller konsulent Asger Clausen fra Dalum Landbrugsskole.

Internatkursuset, hvor man bor på skolen, giver gode muligheder for erfaringsudveksling.

- Den udveksling af viden og erfaring, der sker mellem biavlerne uden for undervisningstiden, er overordentlig værdifuld og bidrager til at sætte kursets emner i perspektiv, mener Asger Clausen.

Interesserede kan kontakte Dalum Landbrugsskole for at komme med på kurset.