De nye vækstmarkeder importerer flere og flere fødevarer til den voksende middelklasse i Asien, Sydamerika og Afrika. Derfor står fødevareklyngen for hele 37 procent af den danske eksport til vækstmarkederne, viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer, der bygger beregningerne på tal fra Danmarks Statistik. Det skriver foodculture.dk.

Her fremgår det, at den samlede danske eksport til vækstlandene i 2012 kom op på 63 milliarder kroner, hvoraf fødevareklyngen altså står for 23 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fødevareeksporten er et stærkt brohoved for dansk eskport. De andre danske eksportvarer har det meget sværere, og derfor er det vigtigt, at vi udnytter de muligheder, som fødevareklyngen skaber på de nye vækstmarkeder, siger Thomas Søby, der er cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, til foodculture.dk.