Onsdag formiddag fremlægger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) 78 idéer til at opfylde målet om 40 procent CO2-reduktion i 2020, som ligger bag energiaftalen fra marts 2012. Han lover på forhånd, at initiativerne vil ske på en skånsom måde over for landbruget og det øvrige erhvervsliv.
Der er tale om forslag fra embedsmænd til virkemidler - et såkaldt et bruttokatalog. Nogle af idéerne skyder Martin Lidegaard og regeringsordførere ned på forhånd, nemlig kørselsafgifter, dyrere brændstof, lavere hastighed eller fjernelse af befordringsfradraget.
Trods den store vægt på CO2-reduktioner i primærsektoren var kun DI, Det økologiske Råd og en repræsentant fra den gamle klimakommission inviteret til at deltage i pressemødet med et indlæg. Landbrug & Fødevarer har protesteret og er derfor blevet inviteret med til at holde et fjerde indlæg.
Landbruget skal øjensynligt stå for en forholdsvis stor del af CO2-reduktionen, fordi det stadig er for dyrt at foretage store reduktioner i transportsektoren. I debatten op til offentliggørelsen er bygningsmassen ignoreret, selv om der er store CO2-besparelser at hente ved energirenovering og skrappere normer.
Lavthængende frugter
Hvert enkelt virkemiddel er gennemregnet - hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger og CO2-værdi?
Det giver en rangfølge med de billigste initiativer øverst og de mest byrdefulde nederst.
Forud for pressemødet onsdag formiddag taler Martin Lidegaard om lavthængende frugter og overraskelse over, hvor billigt det egentlig kan gøres.
Klima- og energiordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er overrasket over, hvor lidt klima man får ved at ramme bilkørsel, det vil sige, at det er langt billigere at reducere CO2-udledningen fra landbruget end fra trafikken.
Ingen nye afgifter
Der bliver næppe tale om nye afgifter, hvilket også ville blive mødt med hård opposition fra Venstre og Konservative, mens Enhedslisten vil kræve en større indsats i transportsektoren.
En ny kunstgødningsafgift vil derfor ikke være på regeringens program.
Inddragelse af marginaljorde, låg på gylletanke, skovrejsning og ekstensiv drift er blandt de forslag, man har kunnet hente i natur- landbrugskommissionens rapport, men Martin Lidegaard vil endnu ikke sætte plus eller minus ved samtlige virkemidler på pressemødet.
Løfte om forhandlinger med brancherne
På mødet vil han indbyde de berørte sektorer til dialog om de resterende seks procentpoint, der mangler i at nå regeringens mål om 40 procent færre udledte drivhusgasser i 2020 i forhold til 1990.
- Det vil koste beskæftigelse og eksportindtægter, hvis man gennemfører mange af de forslag, som vil ramme landbrug og fødevarer, siger administrerende direktør Søren Gade, Landbrug & Fødevarer.
- Vi vil gøre det på en måde, der tager hensyn til det danske erhvervsliv og danskerne, og det gælder også landbruget, svarer Martin Lidegaard i TV-Avisen.
Klimainitiativer gælder de områder, der populært kaldes ”biler, bønder og boliger”. De er ikke omfattet af det europæiske kvotehandelssystem, som regulerer CO2-udledningen fra kraftværker og tung industri. I øvrigt er kvoteprisen nede på omkring 32 kroner pr. ton CO2, hvilket er tæt på et markedskollaps.
Afgift på biomasse
Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) har netop sendt et stærkt forsinket lovudkast i høring om sidste etape af energiforsyningssikkerhedsafgiften, der blandt andet omfatter biomasse til rumvarme. Det er en del af energiforliget fra marts 2012 mellem alle partier minus Liberal Alliance, og denne afgift er ikke en del af dagens klimapolitiske oplæg.
Uden korrektion for adfærd vil denne afgift stige fra 750 millioner kroner i 2014 til knap 2,2 milliarder kroner i 2020.
Afgiften på fossil energi (kul, olie, naturgas) vil indbringe næsten det samme. Imidlertid vil adfærdsændringer i form af omstilling og besparelser gøre, at den samlede afgift inkl. gammeldags energiformer er 2,6 mia. kr. til den tid.
