Lørdag aften udbrød der brand i en lade på en gård ved Bække lidt syd for Billund. Brandfolkene kunne ikke stille noget op, da de i aftes klokken 19.15 kom ud til gården, oplyser jv.dk.

Ilden opstod i en 2000 kvadratmeter stor lade med omkring 1000 bigballer. Brandvæsnet sikrede, at ilden ikke spredte sig, og hverken dyr eller mennesker var i fare ved branden.