Pinsedag, søndag den 19. maj 2013, begyndte Brdr. Petersen Maskinstation med ensilering af årets første slæt græs nær Kastbjerg, syd for Hadsund i Østjylland.

- Vi var egentligt først bestilt til lørdag den 25. maj, men grundet en lidt ustadig vejrudsigt blev arbejdet rykket en uge frem, fortæller Anders Petersen, den ene af de to ejer af Brdr. Petersen Maskinstation, som han ejer sammen med sin bror - som navnet antyder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der blev ensilerede 58 hektar græs på både nye græsmarker og græsmarker af ældre årgang.

- Det var tydeligt, at den hårde vinter havde sat sine spor på de gamle græsmarker, der ikke gav helt så høje udbytter som de nye græsmarker, fortæller Anders Petersen.

Det er i øvrigt første sæson, Brdr. Petersen Maskinstation kaster sig ud i ensilerings-opgaver for deres kunder.

- Det var den allerførste ensileringsopgave, vi har været på, og finsnitteren, en Claas Jaguar 870, er i den forbindelse blevet købt brugt til maskinparken, fortæller Anders Petersen.

Dog venter der allerede flere ensileringsopgaver for maskinstation, som igen har en ny opgave om en uges tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Herefter kommer første slæt græs vist til at gå slag i slag, siger Anders Petersen.