En række danske landmænd er kommet i klemme, fordi de vil flytte deres syge kalve fra den ene ende af ejendommen til den anden. Dette kan de nemlig ikke gøre uden at søge om en ny miljøgodkendelse hos kommunerne, hvilket både koster tid og penge.

Det betyder at de må holde kalvene på deres nuværende plads og dermed risikerer, at smitsomme sygdomme breder sig til resten af besætningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er afgørende, at landmændene kan handle hurtigt og flytte kalvene af hensyn til både smittebeskyttelse og dyrevelfærd, forklarer Morten Lindgaard Jensen, konsulent i Videncentret for Landbrug, Kvæg.

Landmændene ikke bare gøre dette uden videre. Ifølge regler fra Miljøstyrelsen skal landmændene nemlig søge om tilladelse hos kommunen, hvis de skal flytte deres dyr, også selv om det bare er fra den ene ende af ejendommen til den anden.

Nogle af kommunerne vil ikke blot give denne tilladelse, men kræver, at landmændene skal have en ny miljøgodkendelse, før dyrene må flyttes. 

Kræver miljøgodkendelse for bagatel

Videncentret for Landbrug, Kvæg er gået i dialog med en række miljøkonsulenter. Videncenter udtrykker, på vegne af deres landmænd, bekymring over den administrationspraksis, som nogle kommuner lægger for dagen ved at kræve miljøgodkendelse, hvor det virker unødvendigt. 

- Det drejer sig blandt andet om tilladelse til at flytte kalvene i forbindelse med sygdomssanering, en anden ønskede i vinterperioden at højne sundheden hos kalvene ved at flytte dem til en nybygget lade, og en tredje ønskede at udnytte en tom ensilagesilo, som gav bedre beskyttelse af kalvene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommunernes begrundelse for at kræve miljøgodkendelse har været, at enhver ændring kræver miljøgodkendelse, uanset at ændringen er en bagatel og ingen miljømæssige konsekvenser har overhovedet, siger Morten Lindgaard Jensen.

Vil gå til miljøministeren

- Det er en uforsvarlig praksis, mener Peder Philipp, formand for Videncentret for Landbrug og forsætter: 

- Vi har meget svært ved at se de faglige bevæggrunde for, at placering af kalve inden for den samme bedrift, skal gøres til et spørgsmål om miljøgodkendelse. Kommunalt selvstyre eller ej. Det er ikke forsvarligt, at det er kommunen, der skal vurdere, om det er sundhedsmæssigt nødvendigt at flytte dyrene, siger han.

Det bør være muligt for landmanden at handle hurtigt for blandt andet at begrænse smitsomme besætningssygdomme – og at det bør være ens for alle, uanset hvilken kommune man bor i mener Peder Philipp. 

Svaret fra Miljøstyrelsen, på Videncenterets henvendelse, lyder imidlertid ret klart, at det er op til kommunens konkrete vurdering, hvorvidt ændret placering af kalvene falder under bagatelgrænsen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er simpelthen ikke rimeligt, at Miljøstyrelsen skubber det her over på kommunerne. Derfor er vi nu gået videre med det og har i et brev rejst problematikken over for ministeren, siger Peder Philipp.