Det tyske grovvareselskab ATR Landhandel, der i Danmark opererer fra vestjyske Aulum, investerer et større beløb i Aarhus. Der skal bygges en foderfabrik til et trecifret millionbeløb, oplyser Herning Folkeblad.

Der er første spadestik til fabrikken på mandag, og det tager 12-14 måneder at opføre det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi får et supermoderne anlæg - det mest moderne i landet - som årligt vil kunne producere tæt på 200.000 ton svine-, fjerkræ- og kvægfoder på to linjer, siger Martin Lauridsen, direktør i den danske del af ATR Landhandel til Herning Folkeblad.

 Martin Lauridsen forudser, at det vil øge konkurrencen inden for dansk grovvarehandel. Den nye fabrik i Aarhus rokker ikke ved salgs- og servicekontoret i Aulum. Det bliver liggende.

På få år er Aulum-kontoret vokset fra tre til 23 ansatte.