Fødevareminister Mette Gjerskov og miljøminister Ida Auken understreger, at de 44 anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen ikke kan iværksættes med et trylleslag.

Der er ikke alene behov for forskning og afprøvning af målrettede virkemidler til at løse miljøbelastningen men også samarbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu er det op os at give liv til de mange anbefalinger, kommissionen er kommet med, men vi kan ikke gøre det alene. Vi kan ikke gøre det uden organisationer og uden at de fortsætter det konstruktive samarbejde, som har præget kommissionen arbejde, siger Ida Auken.

Hun understreger, at det også kræver politisk samarbejde at sikre vækst i landbruget, arbejdspladser samt mere og bedre natur.

Tre initiativer

Udover en række borgermøder vil de to ministre som det allerførste sætte gang i tre ting:

1) Kortlægning af, hvad skal der til for at indføre mere målrettet regulering af miljøtiltagen blandt andet med hensyn til jura, økonomi og jordpriser.

2) Kortlægning af hvor i Danmark de robuste og sårbare jorde findes

Artiklen fortsætter efter annoncen

3) Et grønt Danmarkskort med strategiske mål for hvor natur og skov skal ligge.

Disse indledende tiltag, som gerne skal kvalificere politikerne til den fremtidige miljø- og landbrugspolitik, finansieres ifølge ministrene af deres egne ministerier, og mens vi venter på resultaterne, fortsætter de hidtidige vandplaner.

Randzoner eller andet

- Randzoner er fortsat i spil - det er de også i kommissionens rapport. Der kan være steder, hvor det er smartere at gøre andre ting. Vi skal bare huske, at nye virkemidler skal leve op til alle kravene - det handler ikke kun om kvælstof, men også om fosfor, pesticider og adgang for befolkningen. Randzonerne er i spil, men det er noget, vi sagtens kan tale om, men før vi kan lave målrettede reguleringer er vi nødt til at have svar på de faglige undersøgelser, vi sætter i gang nu, siger Mette Gjerskov.