De seneste 50 år har alverdens landmænd skruet op for produktionen gang på gang uden at få en hel masse ud af det. Det var en form for mani, hvor det nok skulle gå.
- Vi var klar til at betale meget for stalde og jorden, sagde chefanalytiker hos Danish Crown, Karl Christian Møller, på en konference torsdag arrangeret af rådgivningsfirmaet Heden & Fjorden i Herning.
- Man kan sige, vi har være manio-depressive. For nu kan vi pludselig ikke se nogen fremtid for produktionen. Vi er alle blevet kollektivt depressive. Det skal vi have gjort noget ved, sagde Karl Christian Møller.
Merproduktion giver prispres
Og han tror, der er en ændring på vej.
- Problemet har været, at efterspørgslen i mange år har været under udbuddet. Det har betydet, at priserne har stået stille eller er faldet. Det har landmændene forsøgt at afbøde ved at producere endnu mere, og det har givet et prispres, sagde han.
- Jeg tror, at udbuddet nu bliver dæmpet, og efterspørgslen vil stige. Der er et skifte på vej på de globale markeder. Der er en voldsom efterspørgsel på vej. I 50 år har der ikke været behov for mere produktion. Det er der nu. Det gælder bare om at komme i gang, lød det optimistisk fra Danish Crowns chefanalytiker.
Kom i gang
- Der er en fremtid for os, og hvis vi tror på fremtiden, skal vi nok få noget godt ud af den, sagde Karl Christian Møller.
Alt er dog ikke godt, for mens en del af den ekstra efterspørgsel vil komme fra de knap så udviklede lande, så er det også der, produktionen vil stige mest fremover.
- Derfor skal vi sørge for at gøre tingene meget bedre, end vi har gjort før. Vi skal blive mere effektive, vi skal spare på omkostningerne, og så skal vi få det bedste ud af alle dele af grisen. Vi skal sørge fro, at vores råvarer er dedikeret til specielle produktioner, sagde chefanalytikeren.
Mere forædlede produkter
Viceadministrerende direktør Povl Krogsgaard fra Arla sang også med på en melodi i dur under konferencen.
- Når vækstlande som Kina, Indien, Mellemøsten, Thailand, Egypten og Brasilien kommer rigtigt i gang, vil vi sælge mere mælk til dem. De flytter op på et højere niveau. I Kina kan vi få dem til at spise ost, youghurt, og drikke langtidsholdbar mælk. Det er vi begyndt på, forklarede Povl Krogsgaard, som tilføjede, at det skal sikre, at Arla kan fjerne den ekstra-produktion på én milliard kilo mælk ud af Europa de kommende år.
- En forbedret levestandard resulterer i et øget mælkeforbrug, sagde Povl Krogsgaard.
- Vækstmarkederne vil få nogle stigninger i bruttonationalproduktet, der siger spar to, og dem skal vi have fat i, hvis vi skal afsætte de øgede mælkemængder, vi regner med at få ind, sagde Arlas viceadministrerende direktør.
Større prisudsving
Alt er dog ikke godt, sagde Arla-chefen. Lige nu døjer især mælkeproducenterne med en meget dårlig økonomi. -De store udsving i mælkepriserne er kommet for at blive. Det er lidt træls i en situation som nu, hvor foderpriserne er høje, men det må vi vænne os til, sagde Povl Krogsgaard.
På positiv-listen tæller eksempelvis, at afsætningen af mælkepulver til Kina er steget fra ingenting til 500.000 ton årligt på fem år. Og man skal ikke lade sig skræmme af, at der er langt til Kina.
- Der er en stor containertrafik mellem Kina og Europa, da der er ledig kapacitet på vejen til Kina kan vi sejle en liter langtidsholdbar mælk til Kina for 27 øre. Det lyder vanvittigt, men sådan er det, sagde Povl Krogsgaard.
Mad til alle
Der var tre oplægsholdere på konferencen torsdag eftermiddag. Både Arlas og Danish Crowns repræsentanter var positive, og samme toner lød fra kartoffelmel-producenten KMC.
- Det tegner positivt. Der bliver brug for fødevarer fremover. Spørgsmålet er, om der er mad nok til os alle. Det håber vi, opsummerede administrerende direktør Nicolai Hansen fra kartoffelmelproducenten KMC.
