Samson og Kaweco producerer allerede gyllevogne, der er designet til Claas Xerion, og som tilkobles med et kugletræk oppe på traktorens chassis lige bag førerkabinen. Nu følger den svenske vognproducent, Metsjö, trop og introducerer den tre-akslede MetaFlex24 med svanehals.

Svanehalsen er boltet på en standardundervogn, og vognen kan derfor let ombygget til en vogn med traditionel træk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Svanehalsen har flere fordele. For det første kan der lægges et betydeligt tryk over på traktoren, og for det andet giver det mulighed for at dreje meget skarpt med vognen, forklarer direktør Henrik Åberg, AgriScandi, som leverer Metsjö til det danske marked.

Unødvendigt med frontvægt

Metsjö MetaFlex24 må læsse 24 tons, og specielt når vognen anvendes med skiftelad, giver svanehalsen vognen større kapacitet.

- Ved en traditionel tilkobling af vognen er der risiko for, at traktorens bagende løftes, når en container trækkes op på ladet. Det er praksis talt umuligt, når vognen er koblet på oppe midt på den tunge Claas Xerion traktor, siger Henrik Åberg.

Monteringen midt på traktoren betyder også, og vægten fra vognen fordeler sig nogenlunde ligeligt på traktorens for- og bagaksel, og derfor er det unødvendigt med frontvægt på traktoren.