Der er mange millioner russere, og det kombineret med, at de spiser mere og mere kød, gør det store land mod øst til et attraktivt marked for danske kødproducenter. Ifølge Foodculture.dk har russerne de seneste fem år øget kødforbruget med 8,4 procent - om året. Det viser en undersøgelse fra Intesco Research Group.

- Undersøgelser viser, at mere end halvdelen af russerne spiser kød hver dag. Samtidig siger en fjerdedel af respondenterne, at de spiser kød en til to gange om ugen, mens kun syv pct. af russerne kun spiser kød få gange om måneden, siger eksperter fra Intesco Research Group ifølge Intesco Research Group.

Artiklen fortsætter efter annoncen

66 kilo kød i Rusland

Hver russer spiser i gennemsnit 66 kilo kød om året, men det er et tal, der skal håndteres varsomt, siger analytiker Malika Pedersen fra Erhvervsøkonomisk Analyse hos Landbrug & Fødevarer.

- Opgørelser over kødforbrug varierer traditionelt meget alt afhængig af kilder, opgørelsesmetoder og om det er national eller international statistik, siger Malika Pedersen.

Hver dansker spiser til sammenligning 48 kilo kød årligt, men også det tal er behæftet med usikkerhed.

Plus 37 procent

Sikre eller usikre tal, så er den danske eksport af kødprodukter steget med 37 procent fra 2009 til 2011, da der blev eksporteret for 1,8 milliarder kroner fjerkræ-, svine- og oksekød.

Tican afsætter mellem 10 og 12 procent af svinekødet til Rusland målt på værdi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Rusland er et meget vigtigt marked, og det vil det også være i de kommende år, siger Tican-direktør. Han er fortrøstningsfuld, selv om russerne har bekendtgjort, at de frem mod 2020 vil øge selvforsyningsgraden på kød fra de nuværende 60 procent til 88 procent til 2020.

- Det er rigtigt, at de vil øge deres fødevareproduktion og graden af selvforsyning, men måske vil forbruget stige yderligere og skabe et behov for import. Det kan vi ikke vide endnu, siger Ove Thejls.

Tillid til det danske kød

Anne Villemoes, der er kommunikationsdirektør hos Danish Crown, imødeser også den russiske strategi med ro. Danish Crown er veletableret på det russiske marked.

- Vi har mange års kendskab til markedetet og har opbygget tillid, siger Anne Villemoes til Foodculture.dk.