Forsikringsselskabet Codan har indgået et samarbejde med Profors, der er specialiseret i professionel forsikringsformidling til landbrug, maskinstationer, vognmænd og entreprenører. Dermed opruster Codan Forsikring sit engagement indenfor forsikringer til maskinstationer og entreprenører:

- Vi ser et behov i markedet for mere specialiseret forsikringsformidling. Med Profors samarbejder vi med en forsikringsformidler, der har et stort branchekendskab og netværk, hvilket vil gavne vores eksisterende og nye kunder. Aftalen giver os mulighed for at udvikle stærkere fordele i forhold til branchens særlige risici indenfor arbejds-, maskin- og ansvarsskader, siger Anders Hestbech, erhvervsdirektør hos Codan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er medarbejdere med lang erfaring for forsikringsrådgivning indenfor jordbrugs-, kloak- og entreprenørområdet, som har etableret Profors.

Samarbejdsaftalen træder i kraft den 1. februar 2013.