Besøgstallet på Nutrifair 2013 faldt også på andendagen i forhold til tilsvarende dag i 2012. I alt besøgte 2.383 gæster udstillingen på andendagen, hvilket er 15,7 procent færre.

Det samlede besøgstal blev 4.720, og den samlede tilbagegang i besøgstallet blev 985, svarende til 17 procent i forhold til sidste års messe, som blev besøgt af i alt 5.695.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange udstillere udtrykte alligevel tilfredshed med at være til stede på messen. De oplevede, at alle de besøgende var relevante at snakke med, og flere fortæller, at de er tilfredse med de kontakter, de har fået på messen.

Også på arrangørkontoret er der tilfredshed at spore trods en vis ærgelse over, at besøgstallet ikke helt åede sidste års højder.

- Med en vækst i arealet på 25 procent og med 30 procent flere dstillere havde vi gerne set flere besøgende, erkender projektleder, Peter Sunesen, MesseC.

Men han mener på den anden side, at den eneste værdi, man kan tillægge besøgstallets størrelse, er signalværdien.

- For mig er det langt vigtigere, at udstillerne er tilfredse med de besøg, de har haft. Flere fortæller mig, at de har handlet på messen, og i kraft af færre besøgende havde de også tid til at gå mere i dybden med de enkelte besøgende, så de kom længere i dialogen allerede på messen, siger Peter Sunesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er rart for mig med den slags tilbagemeldinger, fra udstillerne, som har vist os tillid og har investeret tidog penge i at deltage, siger han.