Mælkeproducenternes formand tror på Arlas strategital men ønsker en højere afregning i en fart.

Det er en tilfreds formand for de danske mælkeproducenter, der har kigget i den nye strategi fra Arla Foods. Her nævner kæmpe-koncernen, at der skal skabes øget vækst på fjernmarkeder og ellers satses på lønsomheden.

- Det er positve toner, at pengen skal ud til landmændene. Det er bare, om de kan levere varen. Fokus skal være på indtjeningen og væksten hos landmand og ikke hos mejeriet, siger Kjartan Poulsen, der er formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) og selv Arla-leverandør.

Regneriet må være i orden

Han kan ikke forholde sig til, om det er realistisk for Arla at flerdoble salget i eksempelvis Rusland, Kina og Mellemøsten, eller om ingrediensdelen kan stige i omsætning fra 2,5 til fem milliarder kroner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- De specifikke tal har jeg svært ved at forholde mig til. Jeg går ud fra, regnedrengene er bedre til det. Men det er helt sikkert positivt, at indtjeningen er det vigtigste, siger Kjartan Poulsen.

Plus én krone

Han konstaterer, at mælkeprisen skal stige med en krone for at det hjælper noget. Altså til cirka 3,50 kroner.

- Det er en stor stigning, men vi skulle gerne have noget ud af de fusioner, vi har været igennem. Ud over, at vi har brugt nogle penge på det, skal vi også tjene nogle penge. Hvor mange bønder har en sort bundlinje i øjeblikket? Så længe, vi ikke har en sort bundlinje, har vi ingen vækst eller mælk, siger formanden.

- Hvis Arla skal have én milliard kilo mælk ekstra, skal landmændene også kunne tjene penge ved det, siger Kjartan Poulsen.

Konstante stigninger

Han kalder det et dårligt signal, da Arla i sidste uge sænkede prisen med 3,3 øre, selv om det kom efter to måneder med prisstigninger på godt 22 øre, og selv om forklaringen var, at mælkeafregnigen skal følge indtjeningen.

- Den nedsættelse skal afløses af konstante stigninger fra nu af. Til efteråret skal vi gerne være på den anden side af tre kroner, siger han.

Kjartan Poulsen kunne godt acceptere svingende mælkepriser, hvis det ikke var fordi, den største konkurrent, Frieslandcampina, ligger over Arla-noteringen.

- Nu må vi gå ud fra konstante stigninger. Dels skal vi indhente Campina, og dels skal vi have en afregning, der afspejler omkostningerne ved at producere mælk. Ellers får det en ende. For fem år siden kunne vi låne på jorden, men det er ikke særlig sandsynligt, vi kan det mere. Hvis vi ikke får sorte tal, lukker danske kvægbrug stiller og roligt ned, lyder det fra mælkeproducenternes formand.