At uddanne sig til mekaniker inden for landbrugs- og entreprenør-branchen har intet med jord at gøre. Derimod bliver eleverne på Selandia CEU udfordret på viden om hydraulik, dieselmotorer og luftkredsløb til bremsesystemer på lastbiler.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Samtidig udnytter skolen kapaciteter, der ellers ligger stiller, når jordbrugseleverne er i marken.

Selandia CEU har oprettet et supplerende grundforløb til elever, der har gennemført grundforløbet på uddannelsen til personvognsmekaniker.

Dyre dele repareres

Indholdet i forløbet udfordrer eleverne og klæder dem på til en verden med mange flere hestekræfter inden for landbrug og entreprenør-branchen. Alene det at lære at bruge det rigtige værktøj er en kunnen for sig.

- Der er meget mere udfordring i at arbejde med de store landbrugs- og entreprenørmaskiner. Vi lærer om blandt andet hydraulik og diesel, som ikke er en del af uddannelsen til personvognsmekaniker. Og så er det mange flere hestekræfter, vi roder med, fortæller Peter Madsen, der er ved at uddanne sig til mekaniker inden for landbrug og entreprenør-branchen, og fortsætter:

- Fordi maskinerne og deres dele er så dyre, så reparerer man i langt højere grad, end man udskifter. Tiden er ofte mere kritisk, fordi maskinen i mange tilfælde skal repareres til næste dag, hvor arbejderne møder ind. Hvis man laver fejl, kan man være skyld i, at et byggeprojekt bliver forsinket eller gå i vasken. Det lægger selvfølgelig pres på, men giver også en højere løn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Praktikpladserne er der

Flere virksomheder efterspørger faktisk de specialiserede mekanikerelever, der ved, hvordan man arbejder med maskiner, der kan koste op til 15 millioner kroner.

- Vi har flere virksomheder, der gerne vil have eleverne, og jeg så så sent som i går et opslag fra John Deere, der søgte elever til deres centrale værksted. Jeg ved også, at der er virksomheder, der har efterspurgt elever til entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen igennem mange år, fortæller Jens Peter Dalsgaard, faglærer på uddannelsen.

- Mange mekanikere tænker ikke over, at der er meget mere udfordring i de avancerede systemer på gravemaskiner og lastbiler, de tænker kun på, at de vil skrue på og style personbiler. Men faktisk er der mangel på arbejdskraft på området, og man får ofte også bedre løn, fordi man arbejde på skæve tider, fortæller Peter Madsen.