Hvordan ser landbrugs-erhvervet ud i 2023, hvordan gik det med planteværns-forsøgene i 2012, og hvordan skal loven om randzoner forstås?

Tre vidt forskellige emner, men med det til fælles, at det er de sessioner ved Plantekongressen den 15. og 16. januar, som foreløbig er mest populære blandt de 88 muligheder ved kongressen i Herning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt andet mødes miljøminister Ida Auken (SF) med Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild til en snak om, hvordan dansk landbrug har det om ti år - i 2023.

Der er over 1700 tilmeldte til kongressen. Det er stadig muligt at melde sig til.