"Dyrevelfærd" er et ord som kan forstås på mange forskellige måder. Vi bruger det ofte i flæng, og så signalerer det noget umiddelbart positivt, som vi tror, vi er enige om.

Men kigger man nærmere efter, er det et ord, som dækker over en række kompromisser, og det kan opfattes meget forskelligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Modvilje mod ordet

Samtlige landmænd er sjældent fagligt enige om alt det, som lovgivningen foreskriver. En ældre landmand kan have et andet syn på dyrevelfærd end en ung. En økologisk landmand kan mene noget andet end en ikke-økologisk.

Forbrugerne og dyreværnsorganisationerne har også deres holdninger, som kan gå i helt andre retninger. Undersøgelser viser i øvrigt, at nogle landmænd slet ikke bryder sig om at bruge ordet dyrevelfærd.

Indblanding

De synes, at begrebet er blevet dem påduttet af folk "udefra", som "blander sig i landbruget" - for eksempel lovgiverne, dyrerettighedsaktivisterne eller forbrugerne.

Andre landmænd bruger det helt naturligt, fordi det i dag er en del af branchens vilkår. For dem er det klart, at man ikke længere kan have husdyr uden at forholde sig til dyrevelfærd, inklusiv den måde at tænke dyrevelfærd på, som lovgivningen er baseret på.

Læs mere i det nyeste nummer af Hyologisk, der udkommer fredag den 4. januar.