Granit Parts i Heeslingen i Tyskland, der i forvejen var Europas største reservedelslager til landbrugsteknik, har været udsat for en betragtelig udvidelse. Med en størrelse på 124 meter længde og 86 meter bredde udvides der med et gulvareal på over 20.000 kvadratmeter til over 60.000 kvadratmeter.

Den nye hal er udstyret med moderne lager- og transportteknik. De tekniske højdepunkter er blandt andet et automatisk konsoliderings- og ordrehotel såvel som ca. 3,6 kilometer nyt transportteknik. Der bliver dagligt ekspederet gennemsnitlig 6.000 ordrer, der pakkes og sendes ud til alle egne af Europa - med den garanti, at varer bestilt inden kl. 16.30 er fremme næste dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den største del af bygningen rummer et fireetagers reolsystem, hver på 2.500 kvadratmeter.

I alt er der anbragt 60 kilometer reoler i bygningen. Derudover er der et lager for farligt gods og et stort område til pallereoler.

Ved opbygning af hallen blev der specielt lagt vægt på bæredygtighed. Udluftning, kulde- og varmeregulering af den nye logistikhal sker næsten CO2-neutralt, da energien kommer fra et lokalt biogasanlæg.

- Med de 270 millioner kroner, er opbygningen af den nye hal den største investering i den knap 90-årige historie af Fricke virksomheden. Nu håber vi, at vi i det mindste de næste år har nok kapacitet, siger Hans-Peter Fricke, ejeren af Koncernen Fricke, moderselskabet for Granit Parts, som er en af de største forhandlere af reservedele til landbrugsmaskiner, skov-have-parkmaskiner, entreprenørmaskiner og erhvervskøretøjer i Europa.