Det tager tid at pløje, og det koster brændstof. Derfor kan det være fristende at droppe denne jordbearbejdningsform. Især for økologer ville det være i bedre samklang med den bæredygtige tankegang, hvis forbruget af fossil energi kunne begrænses.
Men lektor Bo Melander fra Aarhus Universitet advarer de økologiske landmænd mod at droppe pløjningen helt, idet det kan være meget svært for økologiske landmænd at styre ukrudtet - ikke mindst rodukrudtet - hvis man praktiserer pløjefri dyrkning år efter år.
- Vidensgrundlaget er simpelthen ikke godt nok til, at der kan gives solide anvisninger på, hvordan pløjefri dyrkning skal gennemføres, siger lektor Bo Melander fra Aarhus Universitet i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
Ond spiral
På Plantekongres 2013, som holdes i Herning til januar, uddyber han sine argumenter for, at økologiske landmænd skal være varsomme med helt at droppe ploven.
- Økologer kan let komme ind i en ond spiral, hvor pløjefri dyrkning fører til mere græsukrudt, dårligere afgrødeetablering og vækst og dermed nedsat konkurrenceevne overfor ukrudt, som derved opformeres hurtigere på grund af et større frøkast. Ploven har den sanerende effekt, at den fortynder ukrudtsfrøene i et større jordvolumen, end pløjefri dyrkning vil gøre, forklarer Bo Melander.
Han trækker på erfaringerne fra pløjefri dyrkning i den konventionelle planteproduktion. Gennem de seneste 10-12 år har arealet, der dyrkes pløjefrit, ligget stabilt på cirka 10 procent af det totale landbrugsareal i Danmark.
- Der er flere årsager til denne stagnation, men medvirkende årsager er sandsynligvis problemer med ukrudtsbekæmpelse og en stor afhængighed af herbicider - i særdeleshed glyphosat. Glyphosat er helt afgørende for, at det overhovedet kan lade sig gøre at dyrke pløjefrit, uddyber Bo Melander.
Ifølge europæiske erfaringer medfører pløjefri dyrkning cirka 15-20 procent højere herbicidforbrug end tilsvarende konventionelle produktionssystemer med pløjning.
- Herbicider er ikke et værktøj, som økologer har adgang til. Derfor er det vigtigt at fastholde pløjning som et led i at bekæmpe ukrudt, indtil vi er blevet klogere, siger Bo Melander.
Ploven afhjælper ukrudtsproblemerne
Pløjning udfører en række funktioner. Ploven ombryder græsmarker og indarbejder planterester og faste gødninger i jorden. Den skaber et godt og bearbejdeligt såbed, som er vigtig for en senere gennemførelse af mekanisk ukrudtsbekæmpelse.
Når jorden ikke vendes, vil der være flere planterester til stede, hvilket kan gøre det svært at gennemføre en strigling. Desuden fremmer pløjefri dyrkningssystemer græsukrudt, som erfaringsmæssigt er svært at bekæmpe mekanisk i de bredsåede afgrøder.
Det største ukrudtsproblem hos økologere er oftest rodukrudt, herunder kvik, tidsler, ager-svinemælk og følfod. Pløjning er et vigtigt element til bekæmpelse af rodukrudt.
Pløjning sønderdeler de underjordiske rødder af tidsler og ager-svinemælk samt udløbere af kvik og følfod. Men vigtigst af alt begraver pløjningen rod- og udløberfragmenterne i jorddybder, hvorfra de får svært ved at etablere sig.
Plantekongressen 2013 holdes 15.-16. januar 2013 i Herning. Læs mere om kongressen her.
