En gylleomrører til 250 hestekræfter og opefter, til seks meter dybde gylletanke med tre meter høje sider og med en vægt på 3,5 ton. Alt det gør den sidste nye gylleomrører fra Harsø Maskiner A/S, "Jetmixer HJM 12", til en af de kraftigste på markedet.

Harsø Maskiner A/S vandt på årets Agromek, Agromekprisen 2012 for den nye gylleomrører. Prisudvalget begrunder blandt andet resultatet med, at der er tænkt i nye baner - og det må man sige, der er på nyheden fra Harsø Maskiner A/S, da maskinen er bygget ud fra samme princip, som driver katamaranfærger frem.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Gylleomrøreren er opbygget med en arm, som kan folde selve mixeren ind og ud. Mixeren sænkes ned i gylletanken, og fra undersiden suges gyllen ind i mixeren til propellen, som sender gyllen videre igennem den konisk formede mixer. Her sidder der stråle-rettere, som sætter hastigheden væsentligt op på gyllen. Det gør de ved at bremse den rotation, som strålen kommer med fra propellen og laver strålen om til en fremadrettet gyllestråle i stedet.

Gyllen bliver spulet ud af mixerens ende med en voldsom høj hastighed.

- Faktisk kommer hastigheden på gyllestrålen op på 50 til 60 kilometer i timen og med en kapacitet på 50 til 100 kubikmeter i minuttet, forklarer Harry Højvang Sørensen, indehaveren af Harsø Maskiner A/S, som selv har stået for udviklingen af Jetmixeren.

Stor virkning ved lille mængde

I modsætning til en gylleomrører med åben propel kan det godt være svært at røre gylletanke op, hvis niveauet i tanken er lavt.

- Med Jetmixer er dette problem løst, da spuleeffekten er så høj, at bundfaldet vil være oprørt konstant, idet indsugningsåbningen til propellen vender ned mod bunden i tanken og derfor vil blive ved med at suge gylle til sig, indtil tanken er helt tom, påpeger Harry Højvang Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller desuden at flydelaget i gylletanken spules væk fra undersiden med den nye mixer, hvilket er langt lettere end ovenfra, da undersiden af flydelaget er tyndere.

Udviklet til tankforsuring

Tanken bag Jetmixeren er først og fremmest tankforsuring.

- Med ejection-princippet suges syretilsætningen til mixerhovedet i gylletanken via en slangeforbindelse til syretanken. Kapaciteten på sugeslangen er 100 liter i minuttet.

- En fordel ved Jetmixeren er, at den kan begrænse den store skumdannelse, som kommer ved syretilsætningen, ved at mixerhovedet sættes sådan, at gyllen spules mere op i tanken, og derved suges gyllen ind til propellen fra undersiden af gylletanken.