Står straffen mål med den overtrædelse af reglerne, der er begået?

Det vil NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen analysere, når det gælder den måde, krydsoverensstemmelser bliver praktiseret på.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Krav til støtte

Krydsoverensstemmelse (KO) betyder, at landmænd, der modtager direkte EU-støtte eller tilskud under visse EU-ordninger, skal overholde en række krav til miljø, sundhed og dyrevelfærd for at få den fulde støtte.

Overholder landmanden ikke kravene, bliver støtten reduceret. Landbrug & Fødevarer har indvendt, at, at reduktionen af støtten i Danmark ikke står mål med landmændenes overtrædelser på dyrevelfærdsområdet.

Det har ført til, at der nu bliver igangsat et analysearbejde.

Tyskland, Holland og Sverige

Et eksternt konsulentbureau skal sammenligne den danske KO-praksis på dyrevelfærdsområdet med praksis i Sverige, Tyskland og Holland.

- Jeg vil gerne understrege, at det ikke handler om at gå på kompromis med dyrevelfærden, men om at finde den rette balance mellem overtrædelser og sanktioner. Vi har lyttet til erhvervets indvendinger og har på den baggrund besluttet at få analyseret den danske praksis, siger Sarah Børner, der er EU-direktør i NaturErhvervstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Analysen skal blandt andet klarlægge, om der er elementer fra de andre landes systemer, som med fordel kan indføres i det danske KO-system.

Analysen er klar i marts 2013.

Det handler om rammevilkår

Hos Landbrug & Fødevarer er afdelingsleder for dyrevelfærdspolitik Per Olsen tilfreds.

- Det her handler i bund og grund om landmændenes rammevilkår. Hvis vi skal have lige konkurrencevilkår, kræver det jo også overensstemmelse mellem hvordan en forseelse straffes i Danmark og hvordan den straffes i Tyskland eller Holland, siger Per Olsen.