En landmand med interesse for moderne teknik må nyde at arbejde med den stærkt opdaterede finsnitter-generation fra New Holland. Helt konkret har New Holland FR 500 blandt andet fået en ny 520 hestes motor.

Finsnitteren har "IntelliFill". Det betyder, at den automatisk fylder frakørselsvognene, godt hjulpet af et 3D kamera, der styres fra det såkaldte IntelliView betjeningsdisplay. Systemet sørger for at ramme vognen præcist i en afstand på op til 20 meter. Det skal ikke kalibreres manuelt, og det genkender automatisk forskellige typer af anhængere, så man slipper for indviklede og tidskrævende indstillingsprocedurer. Så kan føreren koncentrere sig om høstarbejdet uden hele tiden at skulle holde øje med afgangsrøret.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Til krævende opgaver

Finsnitteren byder på tilstrækkeligt med nyskabelser til at udløse en stjerne på Agromek i Herning. FR-serien markerer en større fornyelse af New Hollands høstmaskiner. De fem modeller i FR-serien yder mellem 450 og 824 heste. Motorerne i FR450 og FR500 anvender ECOBlue SCR-teknologien, der overholder Tier 4A kravene, mens der er tilstrækkelig med effekt til selv krævende betingelser og afgrøder. Den moderne motorteknologi har angiveligt reduceret brændstofforbruget med 20 procent.

Serien har en ny snitterindføring, som giver en forbedret og mere ensartet afgrødekvalitet. Væsentligt er også, at skiftet fra græs til majs blevet yderligere forenklet.

Blandt fordelene er også et design med lettere serviceadgang, ny kraftigere græspickup med højere arbejdshastighed og jævn arbejdsgang ved arbejde under alle afgrødeforhold, ligesom den tilbyder et stort udvalg af skæreborde.