Majsudbytter, der ligger 15 til 20 procent under normalen, og historisk små lagre af grovfoder sætter mange mælkeproducenter under pres. Situationen bliver ikke just bedre af, at det foder, de skal ud at købe som erstatning for majsensilagen, er voldsomt dyrt.
Men mælkeproducenterne er ikke de eneste, der bliver presset af en vækstsæson, hvor for meget nedbør og for få solskinstimer har fået majsen til at skrante. Svine- og slagtekalveproducenter der har foretaget store investeringer for at kerne- eller kolbemajs kan udgøre en stor del af foderforsyninger, er også hårdt ramt af de svigtende udbytter og majsens sene udvikling. Det har mange steder tvunget dem til at bjerge majsen, selvom den ikke var modnet tilstrækkeligt.
Dyrt erstatningsfoder
De ringe vækstbetingelser for majsen har især ramt hårdt mange steder i Jylland. I Sønderjylland, hvor majs udgør en betydelig andel af sædskiftet på mange ejendomme, er situationen ganske alvorlig.
- Vi er i en situation, hvor lagrene af grovfoder er historisk små, og hvor et udbytte der er 20 procent mindre end forventet, slår rigtig hårdt igennem på mange ejendomme. Både fordi mange landmænd af hensyn til likviditeten ikke har sået flere hektar majs, end de lige nøjagtigt har regnet sig frem til at de skulle bruge, og fordi prisen på mælk er meget lav i forhold til prisen på de alternative fodermidler, der skal erstatte majsen, forklarer Carsten Clausen Kock, planteavlskonsulent, Sønderjysk Landboforening.
Eneste opmuntring er, at kvaliteten af majsensilagen ser ud til at blive fornuftig. Forklaringen på dette er dog, at andelen af stængler og blade er langt mindre end normalt.
For vådt og for lidt sol
Udover for få solskinstimer og majsvarmeenheder, mener Carsten Clausen Kock, at der er en række andre forhold, der også har haft betydning for majsens ringe vækst i år.
- Allerede ved jordbearbejdningen i foråret var mange landmænd i vores område udfordret af, at majshøsten sidste år blev høstet under meget våde forhold. Det betød, at der på mange marker var store spor, som skulle jævnes ud, inden der kunne pløjes og sås majs, fortæller Carsten Clausen Kock.
Han mener samtidig, at strukturskaderne fra sidste efterår har været afgørende for, at majsens rodudvikling har været usædvanlig ringe på mange marker. Det har betydet, at majsen har haft svært ved at optage alle de næringsstoffer, den havde behov for. Derved er den blevet stresset, og det har ifølge planteavlskonsulenten givet gode betingelser for angreb af majsøjeplet, som netop er kendt for at angribe svækkede eller stressede majsplanter.
Sen og våd høst
Carsten Clausen Kock vurderer, at majsen i det sønderjyske område har været to uger senere i udviklingen gennem store dele af vækstsæsonen.
- Selvom det var godt majs-vejr i august, så har det ikke været tilstrækkeligt til, at majsen kunne nå at indhente det forsømte. Dog var det gunstigt for kolbeudviklingen. Mange steder er høsten derfor blevet udskudt med et par uger i forhold til et normalt år, fortæller planteavlskonsulenten.
På mange ejendomme er høsten tilmed blevet dyrere end normalt, fordi det har været så vådt i markerne, at det har været nødvendigt at køre majsen fra i mindre vogne for derefter at læsse det over i en større vogn, der kunne stå for transporten på landevejen.
For de majsdyrkere, der dyrker kerne- eller kolbemajs, har den sene høst og frosten sidste weekend i oktober tilmed betydet, at de var tvunget til at høste majsen, uanset at tørstofindholdet var for lavt.
Foderformidling
- I et forsøg på at hjælpe de landmænd, der kommer til at mangle foder, har vi oprettet en foderformidling, og har også gjort en del ud af at opfordre landmænd med for meget foder til at sælge det til de landmænd. der kommer til at mangle foder, siger Carsten Clausen Kock.
Han er dog ikke i tvivl om, at de små lagre og de lave udbytter i majsen, kommer til at smitte af på næste års markplan på mange ejendomme. Ligesom det formentlig bliver attraktivt for planteavlere at dyrke afgrøder, som kan være med til at afhjælpe manglen på foder. Det kunne eksempelvis ske ved at dyrke helsæd eller andre afgrøder, som høstes tilstrækkeligt tidligt til, at det kan fodres op, inden næste års majs er klar til høst.
Carsten Clausen Kock mener desuden, at landmænd, der hidtil har dyrket majs til produktion af biogas i Tyskland, bør få lavet beregninger der viser, om der i stedet er bedre økonomi i at dyrke foder til danske landmænd til næste år.
