Ifølge Landbrugsavisen.dk lagde de to formandskandidater Henrik Frandsen og Martin Merrild vægt på sammenholdet i erhvervet, da de mødte hinanden til det andet af fem valgmøder op til næste uges delegeretmøde.

- Vi skal genskabe og pleje forbindelserne til medlemmerne, og bestyrelserne for de lokale landboforeninger og familielandbrugsforeninger skal langt mere på banen, end de har været de senere år, sagde Martin Merrild ifølge Landbrugsavisen.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere sammenhold

Henrik Frandsen var enig:

-Vi skal genskabe sammenholdet i Landbrug & Fødevarer og bilægge det, som nogle kalder en tillidskrise. Alle skal have ejerskab til resultaterne, vi opnår, sagde Henrik Frandsen.

Tirsdag aften fortsætter valgkampen mellem Frandsen og Merrild. De rykker fra Vestsjælland til Vestjylland, hvor de mødes i Videbæk.

Videre til Kolding og Søften

Onsdag rykker valgkampen til Kolding, mens det sidste af de fem møder op mod valget bliver holdt i Søften torsdag aften. På onsdag i næste uge afgør de delegerede, om det bliver Henrik Frandsen eller Martin Merrild, der bliver ny formand.