I begyndelsen af september samlede miljøminister Ida Auken landbrug, grønne organisationer og andre vandaktører på Lykkesholm til et 24-timer langt Vandtopmøde. Ministerens mål med mødet var dialog og at se, om det overhovedet var muligt at finde fælles fodslag.
Eksperimentet lykkedes ifølge Ida Auken, og ved dagens pressemøde kunne hun præsentere sit personlige bud på indholdet af det nye, fælles forståelsesgrundlag. En del af Vandtopmødets deltagere var også til stede.
- Det handler ikke mindst om at få øget det lokale medejerskab til opgaven med at sikre rent vand, siger Ida Auken og understreger at selvom Vandtopmødets konklusioner er hendes egne, så synes der at være en bred enighed blandt deltagerne om, at der fremover skal opbygges et fællesskab om fakta i stedet for kamp om tak, at indsatsen skal målrettes til de steder, hvor den virker bedst, at der skal være et større lokalt ejerskab til vandplanerne, og at der skal ske en øget inddragelse af fagfolk og andre, der kan bidrage til at skabe de bedste fælles løsninger.
Ida Auken har ingen krav til, hvem der skal være tovholder på det ambitiøse samarbejdsprojekt, men hun nævner kommunerne eller lokale vandråd, som mulige tovholdere.
- Det mest oplagte er, at kommunerne fortsætter som tovholdere - det er de i dag. En anden mulighed er at etablere lokale vandråd, som de har i Sverige, og at vi fra statens side tjekker, at målene bliver nået. Om de vandråd skal følge kommunegrænserne eller vandoplandene, er det vi prøver at blive klogere på lige nu. Der ligger en stor styringsopgave, som skal udforskes - det er derfor, vi er gået i gang allerede nu, siger Ida Auken.
Erling Friis Polsen fra Kommunernes Landforening bekræfter, at kommunerne har lyst til at løfte opgaven som tovholder.
Ros fra landbruget
Viceformand i Landbrug & Fødevarer, Henrik Frandsen hilser ministerens tiltag velkommen.
- Det epokegørende er, at vi går væk fra generelle virkemidler, hvor vi kører en grønthøster hen over hele landet, slår alt af i samme højde og rammer der, hvor det virker, men også de steder, hvor det ikke virker. Det er slut i de fremtidige vandplaner, og det er meget positivt. Det er det, der gør, at vi fremadrettet vil få en miljøregulering, som landmændene bedre kan forstå, og at vi kan få et landbrug i vækst fremafrettet, siger han.
- Det kræver imidlertid også, at der er velvillighed fra alle sider til at løfte opgaven og vilje til samarbejde. Er der ikke det, så er det klart, at der fra statens side er ens regler for alle - så kører vi videre med det, supplerer Ida Auken.
Umiddelbart har hun ingen bud på om de nye målrettede tiltag på sigt vil kunne erstatte nogen af de generelle regler, alle landmænd er udsat for i dag. Der er behov for mere forskning og afprøvning af såvel kendte som nye virkemidler såsom mini vådområder, rensning af drænvand og stenrev, før det kan blive aktuelt.
Hele det faglige indhold i de kommende vandplaner, som Danmark skal have klar med udgangen af 2015, vil miljøministeren slet ikke forholde sig til før Natur- og landbrugskommissionen præsenterer sin slutrapport i foråret 2013. Dagens pressemøde handler udelukkende om processen med at implementere de kommende vandplaner.
- En udfordring er samarbejdet, men en anden er finansiering. Vandplanerne må ikke koste skatteborgerne flere penge, så mulighederne for anden finansiering og mere fleksibilitet i EU-midler skal afsøges. Dertil kommer en diskussion af, hvor risikovillige vi vil være med hensyn til at afprøve nye virkemidler - der ligger store opgaver og venter, så det er godt at vi er kommet tidligt i gang med de kommende vandplaner, understreger Ida Auken.
