Det handler ikke om et traditionelt fugleskræmsel udført i halm og aflagt tøj. Der ligger innovativ og moderne teknologi bag den trestjernede nyhed, som virksomheden Wildlife Communication Technologies har med til Agromek i Herning: AniMan, det intelligente fugleskræmsel.
AniMan er et innovativt system til bortskræmning af vildt i marker. Det er en intelligent "kasse", der ved hjælp af akustisk registrering kan opdage, om der er vildt i området - og efterfølgende skræmme det bort, hvis vildtet er i konflikt med menneskelige aktiviteter. Det kan f.eks. være i forbindelse med landbrug, boligområder eller lufthavne.
I nogle dele af landet, bl.a. i Vest- og Sønderjylland oplever landmænd store problemer med kortnæbede gæs samt bramgæs, som kommer i flokke og spiser vintersæden fra markerne. Resultatet er store markskader og tab af afgrøder, netop et problem, som AniMan-systemet kan være med til at minimere.
Skræmmer med lyd
Systemet fungerer således, at det kan opfange vildtets tilstedeværelse ved hjælp af akustisk registrering, som sker på baggrund af dyrets lyd, f.eks. kontaktkald mellem fugle, og herefter kan det skræmme vildtet væk. Bagefter måler systemet, om den ønskede effekt er opnået. Dermed undgår man, at dyrene gradvist vænnes til bortskræmningen, som ofte er et problem med eksisterende systemer på markedet. Endelig kan systemet sikre, at vildtet ikke skræmmes bort, hvis der ikke er behov for det.
Ophavsmændene bag AniMan-systemet er Ph.d.-studerende Kim Arild Steen, biolog Ole Roland Therkildsen samt tidligere seniorforsker, Ph.d. Ole Green fra Aarhus Universitet.
- På Agromek har vi muligheden for at vise vores intelligente fugleskræmsel frem til fremtidige brugere af teknologien. Det er vigtigt for os at snakke med de enkelte landmænd for at høre, hvordan de oplever konflikter med vildt, siger Ph.d.-studerende og direktør for Wildlife Communication Technologies Kim Arild Steen.
Wildlife Communication Technologies er opstået på Aarhus Universitet, hvor idéen til konceptet blev udviklet som et tværfagligt initiativ under Technology Transfer Office ved Aarhus Universitet. Udviklingsarbejdet er sket i samarbejde mellem Institut for Ingeniørvidenskab og Institut for BioScience.
