Kernemajs er igennem de senere år blevet en mere almindelig dyrket afgrøde i Danmark. Nogle ejendomme har valgt at fokusere på kernemajs som en vigtig og stor del af det foder, der skal anvendes til den animalske produktion.
Kernemajsen er dog ikke bare lige at bytte ud med kornproduktion. Håndtering af den høstede kernemajs er mere vanskelig end korn, og har andre krav til opbevaringsfaciliteterne, da de høstede kernemajs typisk har et vandindhold på mellem 30 og 50 procent vand. Desuden er der en betydelig større risiko for, at kernemajs indeholder store mængder fusarium.
Fordelen ved kernemajs er en højere selvforsyningsgrad og et mere sikkert udbytte på lettere jord. På lerjord er kernemajs ikke aktuelt, da udbyttet næsten er det samme som hvede, og fordi det sene høsttidspunkt kan give høstproblemer.
I oktober-udgaven af Agrologisk, som udkommer 12. oktober, giver Rasmus Trads, planteavlskonsulent, LMO, en række bud på, hvad man kan gøre for at undgå problemer med fusarium i kernemajs - både under dyrkningen og under opbevaringen af majskernerne.
Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.agrologisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.
Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.
