Anders Lund er planteavler på slægtsgården Aastrupgaard ved Brædstrup. For godt ti år siden lagde han de 80 hektar om til økologisk drift, og i dag dyrker han alle sine salgsafgrøder på rækker med 36 centimeters afstand. Det giver både en god kvalitet og en lettere ukrudtsbekæmpelse.

- Da jeg blev økolog, købte jeg som noget af det første en spritny strigle. Jeg havde jo været på kursus og fået at vide, at det var en god ting at have sådan en som økolog. Jeg striglede som en gal. Først blindstrigling, og så igen da kornet var kommet op, striglede jeg to-tre gange og rev næsten kornet helt i stykker, fortæller Anders Lund med en god portion selvironi om sine første erfaringer med ukrudtsbekæmpelse som økologisk planteavler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har en del frøukrudt i form af agerkål og gul okseøje på sine jorder, og selvom blindstrigling tager livet af dem, er der frø nok i jorden til, at der kommer en ny generation, som kan konkurrere med kornet. Derfor var han nødt til at finde på noget andet.

- Blindstrigling er en god investering. Men strigling, efter at kornet er kommet op, er simpelthen spild af dieselolie. Jeg gik og funderede over, hvordan jeg kunne komme gul okseøje til livs, og det var der, radrenseren kom ind i billedet. Jeg støvsugede pastoratet for gamle Taarup-radrensere, som stod i hegn og hos produkthandlere rundt omkring. Jeg fandt et par gamle roeradrensere og byggede dem sammen til én, der passede til min fire meter såmaskine og en rækkeafstand på 36 centimeter, fortæller Anders Lund.

Læs hele artiklen i oktober-udgaven af Agrologisk, som udkommer 12. oktober.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.agrologisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.