Vagn Lundsteen skriver i denne uges nyhedsbrev fra Bæredygtigt Landbrug, at foreningens retssag mod den danske stat er som en fodboldkamp eller nærmere som en boksekamp, hvor der vil blive scoret fra begge deltagere.

- Retssagen mod den danske stat vil være langvarig, hård, udmattende, spændende, hårdrejsende, psykisk og fysisk belastende. Kun en ting ligger helt fast: Vi vinder til sidst, skriver han og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har mange sikre stik i ærmet, som ikke kan trumfes. Det er op til vores advokat at bruge disse på rette tid og sted, og ingen ved mere om juraen på området og gør det bedre end Hans Sønderby.

Vagn Lundsteen vil ikke give detaljer fra den igangværende retssag, fordi foreningens advokat ikke vil føre sagen i pressen.  

- Alligevel vil jeg løbende prøve at forklare, hvordan jeg oplever sagens stilling, skriver han.