De kommunale politikere mangler klar besked om den kommende vandløbsindsats. Det mener Venstres miljøordfører, Henrik Høegh, efter samtaler med mange byrådspolitikere, skriver altinget.dk.

I vandplanerne er den ændrede vandløbsvedligeholdelse beskrevet som en bunden opgave for kommunerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men den tidligere regering var på linje med landbruget bekymret for, at den ændrede vedligeholdelse nogle steder vil medføre oversvømmelser og efterfølgende tab for landmænd og husejere. Derfor vedtog VK-regeringen, at kommunerne kun må sætte en indsats i gang, hvis de har sikret sig, at der er penge i den statslige pulje til kompensation. 

Det er dette forbehold, som Høegh frygter, at de kommunale politikere ikke kender til.

Han påpeger, at der kun er 70 millioner om året til kompensation, og det, mener han, ikke rækker til kompensation for alle vandløbsprojekterne i vandplanerne.