Multiresistente bakterier er i stand til at udvikle resistens hurtigere, end vi kan nå at udvikle nye antibiotika til at bekæmpe dem. Ifølge hjemmesiden for Danmarks Tekniske Universitet har forskerne her fundet ud af, hvor resistensgenerne kommer fra.
Professor Morten Sommer fra DTU Systembiologi er en del af det internationale forskerhold bag resultaterne:
- Jordbakterier har længe været under mistanke for at spille en vigtig rolle for fremkomsten af multiresistente sygdomsfremkaldende bakterier, men det er først nu at vi har et håndgribeligt bevis på, at der rent faktisk er sket en overførsel af resistensgener mellem jordbakterier og sygdomsfremkaldende bakterier, og at det er sket for nylig, altså efter at vi er begyndt at anvende antibiotika, forklarer han.
Jordbakterier udgør en risiko
Når jordbakterier fungerer som en slags lager for resistensgener, så hænger det blandt andet sammen med, at de fleste af de antibiotika, vi anvender i dag, faktisk er stoffer som produceres naturligt af bakterier som et led i den krig, bakterierne fører mod hinanden.
Derfor vil der altid findes resistensgener i naturen mod de antibiotika, vi fremstiller. Men vores anvendelse af antibiotika i sundhedsvæsenet og især i landbrugsproduktionen skaber et selektionstryk på netop de jordbakterier, som har resistensgener, og derfor opformeres disse. De kommer så til at udgøre en risiko, idet der kan ske en udveksling af resistens med de sygdomsfremkaldende bakterier.
Modeller for spredning af resistens
Udover jordprøver og hospitalsprøver med sygdomsfremkaldende bakterier fra mennesker har forskerne undersøgt husdyrafføring og menneskeafføring for at kortlægge resistensgenerne i tarmfloraen.
Udvekslingen af gener kan nemlig både ske via direkte kontakt i miljøet, og når bakterierne mødes i tarmsystemet hos dyr eller mennesker. Næste skridt er at undersøge andre miljøer, der kan udgøre en risiko med hensyn til spredning af resistens som for eksempel renseanlæg.
Derudover skal der udvikles modeller til beregning af resistensniveauer i forskellige miljøer, så det bliver muligt at monitorere, hvor stort resistensproblemet er, og hvor og hvordan man skal sætte ind for at standse spredningen af resistens.
