Da Maskinbladet mødte engelske Helen Rainthorpe i januar 2012 på LAMMA udstillingen i England, havde hun en mission – en mission om at komme i Guinnes World Record for flest arbejdede Case IH Quadtracs på én mark på hendes landbrug JJR Farms LDT i Welten nær Lincoln i England.

Missionen lykkes, da Helen Rainthorpe fik diplomet for flest Quadtracs arbejdede på samme mark af Guinnes World Record lørdag den 28. juli 2012.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er helt overvældet over det flotte fremmøde, da jeg selv havde forventet et sted mellem 20 og 40 Quadtracs, fortæller Helen Rainthorpe til Maskinbladet og fortsætter:

- Der er engelske Quadtracs, som har kørt flere hundrede kilometer for at være med til rekordforsøget, som lykkes. 

Et af de eneste krav til rekorddeltagerne var, at de havde deres egen harve med til dagen, og det resulterede i næsten lige så mange forskellige harver som antal Quadtracs.

Der dukkede over 3.000 besøgende tilskuere op på dagen, og præcis klokken13.30 kørte de 50 Case IH Quadtracs med hver deres harve i marken og slog verdensrekorden i flest arbejdende Quadtracs på samme mark.

Går til et godt formål

Helen Rainthorpe overtog i februar 2010 gården JJR Farms LDT, efter hendes far døde af kraft. Rekordforsøget er faktisk også sat i søen for hendes fars skyld.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kostede nemlig 50 pund for hver Quadtrac at deltage, og tilskuerne gav fem pund i entre – penge, som alle gik til kræftfonden The Relay For Life Charity.

Arrangementet indbragte mere end 180.000 danske kroner, som nu går til kræftfonden.

Helen Rainthorpe råder selv over to Case IH Quadtrac, en 535 samt en 440 på ejendommen, hvor hun dyrker 3.500 hetkar jord udelukkende med korn og raps.

Hun fremhæver, at familien i mange år har kørt med de røde bæltetraktor på grund af, at de tunge kraftfulde traktorer let kommer afsted på bælterne, der trykker mindre end normale dæk, og samtidig er de ikke nær så brede på vejene.