Af Morten Damsgaard
Hvis man leder efter en mejetærsker med stor kapacitet, er det helt klart hybrid- eller rotormejetærskeren, der skal nærstuderes. En Claas Lexion 580 med 30 fod skærebord klarer årligt de 650 hektar med både korn, raps og frøgræs hos brødrene Erik og Peter Stisen nord for Skive. De valgte blandt andet hybrid-maskinen på grund af arealerne med frøgræs.
- I Lexion-maskinen har vi en mellemting mellem en ryster- og en rotortærsker. Claas har bibeholdt en tværgående cylinder forrest på maskinen, selvom den har to rotorer i bag. Yderligere ligger der en accelerator bag cylinderen, inden afgrøden kommer igennem de to rotorer, fortæller Erik Stisen.
Det tærskeprincip giver maskinen en høj kapacitet i både korn og frø. Men det kræver, at den indstilles korrekt. Det kan Jørgen Meldgaard snakke med om. Han er den ene af to faste chauffører på mejetærskeren.
Juster omdrejninger på rotorer
- Den daglige indstilling er let på Lexion-mejetærskeren. Den kan gemme de enkelte indstillinger fra år til år. Desuden kan maskinen lave en udskrift med de personlige indstillinger. Så har man dem på papir til næste år, hvilket altid er godt, fortæller Jørgen Meldgaard om nogle af de tips og tricks han har lært sig.
- Hvis maskinen skal indstilles i korn er en god grundregel at sætte fuld fart på cylinderen. Der skal godt med omdrejninger på blæseren, og soldene skal åbnes godt. Jo mere åbne soldene er, jo mere kapacitet har vi på maskinen, da knapt så meget materiale dermed kommer retur, forklarer Jørgen Meldgaard.
Der er to spildindikatorer på Lexion-mejetærskeren - en på soldene og en på rotorerne.
- Hvis der ikke registreres spild på rotorerne, så kan omdrejningerne sættes ned på rotorerne, da alt materialet dermed må blive tærsket tilstrækkeligt på cylinderen. Det giver større fremkørselshastighed samt bedre halmkvalitet, vurderer han.
- Hvis der omvendt registreres for meget spild, skal omdrejningerne sættes op på rotorerne, da den større fart, sørger for bedre tærskning mellem rotor og bro, fortæller Jørgen Meldgaard.
Bro og blæser kan lukkes
På Claas Lexion er der mulighed for at lukke broen ved rotoren af i sektioner.
- Når alle sektioner er lukket er en tredjedel af broen spærret af. Det kan man let gøre, hvis der ikke registreres spild på rotoren. På den måde undgår man også en del returmateriale fra broen.
Det er også muligt at lukke af for blæserne på Claas-mejetærskeren.
- Med en låge kan blæsernes indgang reduceres til det halve, hvilket reducerer luftmængden. Det benytter vi os af i frøgræs, hvor der ikke skal ret meget luft til, før frøene blæser bagud af maskinen.
- Vi kan også styre retningen på luften fra blæseren i flere forskellige trin. Det betyder, at vi i kan køre med fuld blæs direkte på materialet i korn, mens vi i frøgræs kører med en mere dæmpet retning af den reducerede vind. At justere luftmængden korrekt er vigtigt i de lette afgrøder, tilføjer Jørgen Meldgaard.
Topstang på slug styrer hældning på skærebord
Den mejetærsker, som kører hos brødrene Stisen har en topstang monteret midt på sluget. Den anden ende af topstangen er monteret i enden af sluget på den del, der holder selve skærebordet på plads på sluget. Med topstangen er det muligt at ændre på vinkelen af skærebordet.
- Det er virkelig noget, som er nødvendigt med den dæk-montering, vi kører med, forklarer Jørgen Meldgaard og hentyder til de 1.050 millimeter brede fordæk som Lexion 580?eren er udstyret med.
- Det første år, vi kørte med mejetærskeren, benyttede vi et standard slug, men med det resultat, at skærebordet var i en position, hvor knivene pegede opad. Det var bestemt ikke let at høste frøgræs med. Derfor fik vi monteret et andet slug, hvor vi har mulighed for at kæntre det, således skærebordet også kæntres.
- På den måde høster vi nu eksempelvis frøgræs, hvor skærebordet peger en anelse nedad mod jordoverfladen. Det fungerer virkelig godt, da vi kommer ind under afgrøden. Men man skal være ekstra opmærksom på eventuelle sten, da det hurtigt kan gå galt, når skærebordet har den hældning, slår Jørgen Meldgaard fast.
Kører med frø-kniv i alle afgrøder
Ved en nærmere snak om skærebordet, kommer Jørgen Meldgaard ind på vedligeholdelse. Han på det kraftigste, at skærebordet holdes 100 procent i orden.
- Vi har aldrig skærebordet til at stå ude, da vi vil gøre alt for at holde det så blankt som overhovedet muligt. Det er ud fra samme filosofi som en plov. En blank plov pløjer også bedre end en plov, der er rusten, påpeger Jørgen Meldgaard.
- Klippetøjet er også vigtigt. Vi kører altid med en kniv speciel udviklet til frøgræs. Frøgræskniven koster det samme som den originale kniv, der følger med mejetærskeren, men frøgræskniven klipper afgrøden fri, inden afgrøden når til fingrene, hvilket vi oplever giver det bedste resultat.
- Fingerne skal også være skarpe, og vi sliber dem i løbet af sæsonen. Hvis det ikke glider let, kan det være ekstremt hårdt ved wobleboksen, der trækker kniven. Mange har nok prøvet, at det har været nødvendigt at hænge kniven i en traktor for at rykke den ud af det ni meter brede skærebord. Det letter bestemt ikke høstarbejdet, påpeger Jørgen Meldgaard.
Flittig bruger af vario-funktion på skærebord
Det 30 fods store skærebord er et "V900", hvor V?et indikerer, at der er tale om et vario-skærbord. Derfor har Jørgen Meldgaard mulighed for at skyde knivene længere væk fra tromlen end normalt.
- Det er en stor fordel ved lejesæd, hvor jeg kan skyde kniven ud, når jeg kører "mod" afgrøden for at få skæret den ordentligt fri. Omvendt er kniven trukket helt ind, når mejetærskeren kommer fra rodens side af afgrøden, således tromlen hurtigere kan få fat i afgrøden, fortæller Jørgen Meldgaard.
Til kommende sæson har brødrene Stisen investeret i en rapsindsats til skærebordet.
- Det har vi store forventninger til, da vi på den måde vil høste rapsen direkte i stedet for at skårlægge den inden høst, som vi har gjort indtil nu. Rapsindsatsen indebærer foruden sideknive også, at der bliver lagt et stykke i skærebordet mellem kniven og tromlen, således rapsplanterne vælter helt ned, inden den møder tromlen. Det kommer forhåbentlig til at betyde en mere jævn ilægning af afgrøden i sluget, forklarer Jørgen Meldgaard.
