Godsejer Harald krabbe, Frederiksdal Gods på Lolland kan glæde sig over at være blandt de mange danske virksomheder, som får kontant udbytte af det kinesiske præsidentbesøg i Danmark.

Præsidentet Hu Jintao var ikke mere end lige landet i København, da det blev offentliggjort, at Harald Krabbe havde indgået en femårig aftale til en værdi af syv millioner kroner med Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Harald Krabbe har de seneste år fået stor succes med at producere vin på lollandske surkirsebær, og han glæder sig over kontrakten, som kan skærpe arbejdet med at forædle det i forvejen anerkendte og roste produkt. Der kan således nu ansættes et par ekstra medarbejdere.

- Nu kan vi koncentrere os om at lave den gode smag frem for at sidde og kigge på budgetter og de udfordringer der ligger i det at have en stram økonomi, siger han til TV2.

- Det gør bare at kunsten kan få lov at florere, til føjer han.

 

I alt bliver der i forbindelse med præsidentbesøget indgået 35 kontrakter mellem Kina og Danmark til en værdi af 18 milliarder kroner.

Læs mere om Frederiksdal Gods og produktionen af Kirsebærvin i den nye udgave af Agrar+, som nu kan hentes i App Store. Læs mere på www.agrar-plus.dk.