Ulovligt importerede fødevarer fyldt med rester af sprøjtemidler havner på hylderne i de danske butikker.

De danske fødevaremyndigheder har afsløret, at flere firmaer ulovligt importerer potentielt giftige fødevarer. Fødevarer, som ved import skal forhåndsanmeldes, fordi de potentielt indeholder salmonella eller for høje koncentrationer af sprøjtegifte. Der skriver DR Nyheder.

Det drejer sig blandt andet om forskellige typer grøntsager og urter fra Asien og forskellige friske og tørrede frugter fra andre verdensdele, hvor fødevaremyndighederne gerne vil have muligheden for at kunne lave stikprøver, inden varerne ender i butikkerne.

- Vi har eksempler på fødevarer, som indeholdt op til 120 gange grænseværdien for sprøjtegifte, fortæller Søren Kristensen fra Fødevarestyrelsens Rejsehold til DR.

Ved en stikprøvekontrol af omkring 100 engrosfirmaer, havde 10 procent af firmaerne importeret sådanne fødevarer uden at forhåndsanmelde det til fødevaremyndighederne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce