Dansk landbrugseksport boomer. Eksporten af blandt andet højteknologiske landbrugsmaskiner, mejeriudstyr, maskiner til næringsmiddelindustrien og forarbejdede kornprodukter og enzymer er gået fra 34,3 milliarder kroner i 2000 til 46,7 milliarder kroner i 2011. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

- Grunden til, at det danske landbrugs- og fødevareerhverv har været i stand til at levere en så markant eksportfremgang på blandt andet højteknologiske landbrugsmaskiner, er, at der foregår en helt unik faglig sparring mellem landmænd og produktudviklere, som man ikke ser på samme måde i andre lande. Man kan sige, at Danmark er for agroindustrien, hvad Tyskland er for bilindustrien, fortæller direktør i Landbrug & Fødevarer, Susie Stærk Ekstrand, til magasinet Food Culture.

Artiklen fortsætter efter annoncen

 Det er særligt de højteknologiske og stærkt specialiserede landbrugsmaskiner, som eksportmarkederne i stigende grad er ude efter.