Hygebjerggaard ved Horsens er et miks af nyt og gammelt. Her er en ny klimastald fra 2011 og en poltestald fra 1950.

På trods af en besætning på 700 søer, så fodres der med hånd i løbeafdelingen. Selvom det nok kan virke lidt gammeldags, er søerne på Hygebjerggaard altid blevet fodret manuelt i løbeafdelingen, da det giver et godt overblik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld har søerne gået i løsdrift i drægtighedsstalden fra 1996, så på nogle punkter har Hygebjerggaards indehaver, Niels Henrik Kjær Sørensen, været særdeles fremsynet.

Og man kan da også spørge om, hvorfor man skal ændre noget, der fungerer.

Elevator flyttede grisene op på 1. sal

- Da den ældste del af stalden blev bygget i 1950'erne, valgte man at udnytte pladsen ved at have de drægtige søer til at stå i bindsler oppe på loftet. Der blev derfor opsat en elevator på ydersiden af bygningen, som skulle transportere søerne op og ned fra stalden, fortæller Niels Henrik Kjær Sørensen.

- I midten af 1980'erne blev det dog forbudt at anvende elevatoren af sikkerhedsmæssige grunde, så der blev i forbindelse med en udvidelse af de eksisterende bygninger bygget en rampe, så grisene selv kunne gå op i stalden, forklarer Niels Henrik Kjær Sørensen.

I dag anvendes afdelingen på 1. sal stadig. Dog ikke til drægtige søer, men til de nye polte, der indkøbes til besætningen. Her går de, til de er klar til at blive løbet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke noget problem af få poltene til at gå op ad rampen, men nedad må man vise lidt tålmodighed, fortæller medarbejder i stalden, Waldemar Zdunek og fortsætter.

- Vi løser det ved højst at tage fire til seks styk ad gangen, og så går det som regel fint, forklarer han.

Læs mere i det nyeste nummer af Hyologisk, der udkommer fredag den 1. juni.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.hyologisk.dk.

Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på www.hyologisk.dk eller 7620 7970.