I begyndelsen af 70'erne arbejdede brødrene Weidemann i deres værksted i Diemelsee-Flechtdorf i den tyske delstat Hessen på en maskine, der kunne køre ind i stalden og arbejde.

Det var ikke muligt før, fordi selv nyopførte bygninger fra 50'erne og 60'erne kun havde plads til en lille traktor på fodergangen. Bag ved køerne var der kun plads til en trillebør. Det betød, at udmugningsarbejdet og mange foderopgaver kun kunne udføres med trillebør og fork - altså med håndkraft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Salget af traktorer faldt

Fra de første prototyper, der var udviklet som simple trehjulede læssere, opstod en lille, knækstyret hjullæsser, som brødrene Weidemann gav navnet Hoftrac.

Da modellen Perfekt 130 blev sat i produktion i 1974, var hjørnestenen til Weidemanns fremgang lagt.

Mens salget af traktorer faldt betydeligt, åbnede Hoftrac fra firmaet Weidemann sammen med sine forhandlere og den øvrige branche et helt nyt markedssegment inden for landbrugsteknik.

 - Det er stort, at vores små maskiner med knæk-pendulled har skabt så store forandringer i landbruget, fortæller Weidemanns tekniske direktør, Hans-Heinrich Schmidt, der selv var med til at udvikle Hoftracs  i 70'erne.

13 forskellige grundmodeller

I 1978 blev der bygget en ny fabrik for at imødekomme den store efterspørgsel, og i de efterfølgende år voksede modelprogrammet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frem til i dag er der fremstillet langt over 65.000 røde "Weidemänner". I dag kan firmaets kunder vælge mellem 13 forskellige grundmodeller og talrige tilbehørsmuligheder. Ud over Hoftrac-modellerne indeholder Weidemanns portefølje i dag også store hjullæssere, teleskophjullæssere og klassiske teleskoplæssere.

Weidemann, der i dag er en del af Wacker Neuson, har vokset sig til Centraleuropas førende producent af Hoftracs og hjul- og teleskoplæssere. Cirka 300 medarbejdere bygger de forskellige serier i fabrikken i Korbach, der blev indviet i 2007.