Ofte kan ganske små og gratis ændringer på bedriften have en stor positiv effekt på udledningen af drivhusgasser. Det fandt den økologiske mælkeproducent Erling Bonde i Borris ud af, da han i efteråret 2011 fik lavet en klimahandlingsplan med hjælp fra konsulent Erik Kristensen, Økologisk Landsforening.
Beregningerne viste, at blot ved at ændre på rutinen for, hvor ofte der pumpes gylle fra stalden til udendørslageret, kan Erling Bonde spare atmosfæren for drivhusgasser svarende til 45,42 tons CO2 om året - mere end det gennemsnitlige udslip fra fire danskere.
Effekten blev opnået blot ved at starte pumpen en gang om ugen i stedet for en gang om måneden.
Forklaringen er, at når gyllen kommer fra den lune stald og ud i den køligere gylletank, sænkes udledningen af metan fra gyllen. Og da et kg metan har lige så stærk drivhuseffekt som 23 kg CO2, er det noget, der virkelig tæller på klimaregnskabet.
- Så den rutine ændrede vi selvfølgelig med det samme. Det koster ikke en gang mere strøm, fortæller Erling Bonde.
Lavere kælvningsalder
En anden ændring, som straks blev sat i værk på hans gård Store Gåsdal, var at sænke kviernes kælvningsalder fra 27,5 til 26 måneder.
Når kvierne kommer tidligere ind i mælkeproduktionen, falder det samlede antal dyr på gården, hvor der er 382 årskøer. Da kvæg producerer meget metan i vommen, giver alene denne ændring en effekt svarende til 19,11 tons mindre CO2-udledning pr. år.
- Og vi kunne godt gå ned på de 26 måneder uden at risikere noget for kvierne, siger Erling Bonde.
Et tredje let tiltag, som han vil sætte i værk i år, er at sælge 1.000 ton gylle i stedet for at bruge det til fjerde slæt græs.
Sent på sæsonen kvitterer græsset alligevel ikke for den ekstra gylle, og når de 1.000 ton bliver solgt, og køberen anvender gyllen i stedet for konventionel handelsgødning, kan de erstatte en mængde gødning, som under produktionsprocessen har belastet atmosfæren med 29,44 ton CO2.
Læhegn lagrer kulstof
Desuden har klimahandlingsplanen inspireret Erling Bonde til at plante en kilometer læhegn mere, end han allerede har. Ligesom græsmarker og andre flerårige afgrøder er også læhegn gode til at trække CO2 ud af atmosfæren og binde kulstoffet (C) i jorden. En kilometer læhegn binder i løbet af et år kulstof svarende til 6,48 ton CO2.
I klimahandlingsplanen nævnes også, at Store Gåsdal kan installere en lille husstandsvindmølle. Men der stopper festen for Erling Bondes vedkommende.
- Der vil ikke være økonomi i en vindmølle for os. Tværtimod vil det være en halvstor udgift, forklarer han.
Alt i alt er Erling Bonde glad for sin klimahandlingsplan.
- Vi har fået væsentligt mere information om, hvad der sker klimamæssigt på bedriften. Det kan godt være, at vi ikke her og nu kan få 10 øre mere for mælken, fordi vi bliver bedre i forhold til klimaet. Men på sigt tror jeg, at der kan være en effekt i forhold til forbrugerne, CO2 kvoter og andre ting, siger den vestjyske Thise-leverandør.
