Samfundskagen bliver kun 1,2 procent større i år. Og 1,5 procent næste år. Faktisk vil eftervarmen fra den økonomiske krise få dansk vækst til at smelte i hele seks år endnu, så Danmark først er tilbage på et normalt konjunkturspor i 2018. Og i mellemtiden titter væksten kun lige op over 2 procent. i de bedste år skriver Børsen i dag.

Sådan er linjerne trukket op i SRSF-regeringens nye såkaldte konvergensprogram, der er en slags årlig afrapportering til EU-Kommissionen om dansk økonomi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tallene medregner dog ikke de reformer, som SRSF-regeringen har varslet, og de reformer kan speede processen op, håber økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R)

Efterspørgslen halter

Den slatne vækst hænger sammen med, at der i lang tid efter krisen vil være lav efterspørgsel, når både familier og virksomheder er fokuserede på deres gæld efter boligbobler og svigtende salg. Det samme er stater verden over, der kæmper for at få styr på de løbske offentlige udgifter og en galopperende gæld.

Reformer på vej

SRSF har en stribe reformer på bedding, der i alt skal løfte den danske arbejdskraft med 60.000 personer frem mod 2020. Det gælder blandt andet reformer af førtidspension, fleksjob, skat, sygefravær og integration. Men selv det vil ikke gøre den store forskel for væksten, vurderer Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos. Gennemsnittet for væksten uden SRSF’s reformer er nemlig 1,7 procent fra næste år og frem til 2020, som det er linet op i konvergensprogrammet. Og hvis SRSF-regeringen får parlamentarisk medvind på alle cykelstier og får hentet 60.000 personer i ekstra arbejdskraft, lander den potentielle vækst på 2 procent.

-Det er ikke ret ambitiøst. Skal man op på bare 2,5 procent vækst om året, så skal reformkravet øges med yderligere 110.000 personer. Altså ud over de 60.000, regeringen sigter efter. Og det kalder på en total afvikling af efterløn, en forkortelse af dagpengeperioden og en meget ambitiøs skattereform, siger Mads Lundby Hansen.

Ifølge OECD’s fremskrivninger har de nordiske lande i snit en potentiel vækst på 2,1 procent frem til 2026. Så selv med alle SRSF-reformer i hus ligger Danmark lavere.