Tilbuddet om gratis krisehjælp til landmændene er nu en realitet. Den landsdækkende ordning er i drift fra onsdag den 11. april.

Krisehjælpen er etableret, fordi det forventes, at et stigende antal landmænd i den kommende tid kommer under stort økonomisk pres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbruget er kendetegnet ved, at familiens hjem er meget tæt forbundet med selve landbrugsvirksomheden. Mange af de kriseramte landmænd og deres familier rammes derfor ekstra hårdt og har behov for socialrådgivning til at håndtere det psykiske pres, der er en naturlig følge af den vanskelige situation.

- Vi er meget tilfredse med, at vi nu har et tilbud til de kriseramte landmænd, udtaler specialkonsulent Bodil Irene Jensen, Videncentret for Landbrug, Økonomi & Virksomhedsledelse.

Vil forhindre tragedier

Hjælpen indeholder tre ydelser:

- Det er vigtigt at sætte ind nu med gratis krisehjælp for at forhindre de menneskelige tragedier, man så under sidste krise i landbruget i 1980’erne. Erfaringerne fra dengang viste, at mange landmænd gik ned med for eksempel stress og depression, siger specialkonsulent Berit Kornbæk Boisen, Videncentret for Landbrug, Økonomi & Virksomhedsledelse.

Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR) bruger sit netværk af socialkonsulenter til at yde krise-hjælpen. Socialkonsulenterne har et indgående kendskab til og erfaring med rådgivning af landmænd og deres familier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Krisehjælpen er blevet til i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer de lokale foreninger og eksterne fonde.

Nummeret til krisehjælpen er 70 200 442